Anmeldelse
Jagten på guldosten
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu et dejligt eventyr med søskendeparret Musse og Helium. Små kolebørn vil elske Disney-magien i ord og billeder.
Musse og Helium skal på en livsvigtig rejse til landet Lindrizia, og deres venner tante Gribelina og Ta-Ta hjælper dem afsted. Isprinsessen Frah hersker i Lindrizia, hvor det er vinter året rundt, men man kan også være uheldig at møde snemonstret Galaha. Musene skal finde guldosten, som giver magt over Dyreriget, inden jægerduerne, ledet af den onde Fjederspids, finder den.
Det første dyr, de to mus møder på vejen mod Lindrizia, er mariehønen Sporis med en lysende antenne på ryggen, der kan sende samt modtage signaler. Sporis følges med bladsnakkeren, et blad med et ben og en sko, som kan aflæse sine omgivelser ved at fornemme vibrationer, og som skal fungere som Musse og Heliums walkie-talkie. De slår følge med den grådlabile alf Molo, som blandt andet fortæller dem om fise-orkestret, de møder den farlige sump-stub og bussemændene, som redder Musse fra de onde ånder.
De opdager undervejs, at jægerduerne ikke er de eneste, de skal passe på. De enorme galexudbrydere æder alt de møder, men heldigvis kan de finde tryghed i Svampilina, hvor svampe-nissaerne bor. General Fyren-Myren og hans flittige trop er ved at transportere en såret dovenorm hjem til sin kone, men hjælper først vores venner over en stor kløft ved at vise dem den usynlige bro. Til sidst ankommer vores venner til Lindrizia. Hvilke oplevelser mon venter dem der?
Bøgerne er ikke kun farvestrålende eventyr, man lærer undervejs lidt om tissemyrer og genkender flere dyr i larven Larvis, hvis hoved til forveksling ligner en labradors. Enkelte moraler møder man også. Musse spiser en forbudt svamp og ser bagefter lyserøde elefanter. Episoden slutter med en filosofisk overvejelse fra Helium, der konstaterer, "at man ikke kan beskytte sig mod alt her i livet". Da de møder loppingerne, som "bare flyver rundt og bider på må og få", sniger der sig en snak ind om, at det kun er nogen, der ikke har det godt, som er tarvelige overfor andre.
Musse hører ikke meget efter, hvorimod Helium er den omsorgsfulde og eftertænksomme lillesøster. Men det er ok, for det er også at være en stærk. Lindrizia minder unægtelig lidt om ’Narnia’, og rejsen dertil er afgjort spændende.
Billederne er farvestrålende, smukke og sjove, og jeg er overbevist om at børn fra ca. 6 år vil elske Disney-magien i ord og billeder. Den voksne oplæser behøver ikke putte sukker i kaffen den dag.
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu et dejligt eventyr med søskendeparret Musse og Helium. Små kolebørn vil elske Disney-magien i ord og billeder.
Musse og Helium skal på en livsvigtig rejse til landet Lindrizia, og deres venner tante Gribelina og Ta-Ta hjælper dem afsted. Isprinsessen Frah hersker i Lindrizia, hvor det er vinter året rundt, men man kan også være uheldig at møde snemonstret Galaha. Musene skal finde guldosten, som giver magt over Dyreriget, inden jægerduerne, ledet af den onde Fjederspids, finder den.
Det første dyr, de to mus møder på vejen mod Lindrizia, er mariehønen Sporis med en lysende antenne på ryggen, der kan sende samt modtage signaler. Sporis følges med bladsnakkeren, et blad med et ben og en sko, som kan aflæse sine omgivelser ved at fornemme vibrationer, og som skal fungere som Musse og Heliums walkie-talkie. De slår følge med den grådlabile alf Molo, som blandt andet fortæller dem om fise-orkestret, de møder den farlige sump-stub og bussemændene, som redder Musse fra de onde ånder.
De opdager undervejs, at jægerduerne ikke er de eneste, de skal passe på. De enorme galexudbrydere æder alt de møder, men heldigvis kan de finde tryghed i Svampilina, hvor svampe-nissaerne bor. General Fyren-Myren og hans flittige trop er ved at transportere en såret dovenorm hjem til sin kone, men hjælper først vores venner over en stor kløft ved at vise dem den usynlige bro. Til sidst ankommer vores venner til Lindrizia. Hvilke oplevelser mon venter dem der?
Bøgerne er ikke kun farvestrålende eventyr, man lærer undervejs lidt om tissemyrer og genkender flere dyr i larven Larvis, hvis hoved til forveksling ligner en labradors. Enkelte moraler møder man også. Musse spiser en forbudt svamp og ser bagefter lyserøde elefanter. Episoden slutter med en filosofisk overvejelse fra Helium, der konstaterer, "at man ikke kan beskytte sig mod alt her i livet". Da de møder loppingerne, som "bare flyver rundt og bider på må og få", sniger der sig en snak ind om, at det kun er nogen, der ikke har det godt, som er tarvelige overfor andre.
Musse hører ikke meget efter, hvorimod Helium er den omsorgsfulde og eftertænksomme lillesøster. Men det er ok, for det er også at være en stærk. Lindrizia minder unægtelig lidt om ’Narnia’, og rejsen dertil er afgjort spændende.
Billederne er farvestrålende, smukke og sjove, og jeg er overbevist om at børn fra ca. 6 år vil elske Disney-magien i ord og billeder. Den voksne oplæser behøver ikke putte sukker i kaffen den dag.
Kommentarer