Anmeldelse
Integration af Mikkel Rytter
- Log ind for at skrive kommentarer
Sommetider bliver man blæst helt over ende af en syleskarp analyse af noget, vi betragter som et hverdagsbegreb, som i denne tænkepause eller tankestorm.
For forfatteren, der er antropologilektor ved Aarhus Universitet, er integration et meget værdiladet ord, der ”snarere fungerer som en flytbar hegnspæl, der løbende optegner skellet mellem ’os’ og ’dem’, flertal og mindretal, danskere og fremmede”. Samtidig påpeger han, at mange gammeldanskere ikke ser ordet som problematisk, da det aldrig er rettet mod os.
Rytter har en meget slagfærdig definition: ”Smid tørklædet, behold forhuden og slå katten af tønden!” Han påviser, hvordan debatten bevidst og ubevidst løber af sporet – ikke kun fordi vi har intentioner om det, men også fordi sproglige misforståelser om brugen af integration i sig selv kan forkludre debatten.
Ifølge Rytter er der brug for et nyt sprog, og indtil da, må vi kræve præciseringer, hvergang integration ukritisk bliver nævnt.
Det er nok en Tænkepause, men den satte nærmest gang i en tankestorm hos undertegnede, der, selv om jeg betragter mig som en hallal-hippie som forfatteren, må tage en del op til revision.
- Log ind for at skrive kommentarer
Sommetider bliver man blæst helt over ende af en syleskarp analyse af noget, vi betragter som et hverdagsbegreb, som i denne tænkepause eller tankestorm.
For forfatteren, der er antropologilektor ved Aarhus Universitet, er integration et meget værdiladet ord, der ”snarere fungerer som en flytbar hegnspæl, der løbende optegner skellet mellem ’os’ og ’dem’, flertal og mindretal, danskere og fremmede”. Samtidig påpeger han, at mange gammeldanskere ikke ser ordet som problematisk, da det aldrig er rettet mod os.
Rytter har en meget slagfærdig definition: ”Smid tørklædet, behold forhuden og slå katten af tønden!” Han påviser, hvordan debatten bevidst og ubevidst løber af sporet – ikke kun fordi vi har intentioner om det, men også fordi sproglige misforståelser om brugen af integration i sig selv kan forkludre debatten.
Ifølge Rytter er der brug for et nyt sprog, og indtil da, må vi kræve præciseringer, hvergang integration ukritisk bliver nævnt.
Det er nok en Tænkepause, men den satte nærmest gang i en tankestorm hos undertegnede, der, selv om jeg betragter mig som en hallal-hippie som forfatteren, må tage en del op til revision.
Kommentarer