Anmeldelse
Ind af Thure Erik Lund
- Log ind for at skrive kommentarer
"At give fanden i det hele", og så går den midaldrende mand i en foruroligende bog, som handler om selv at mærke efter, når verden larmer, og meningstyranniet hersker.
En midaldrende mand, tidligere studievejleder, har fået en kløende byld. I stedet for at opsøge en læge eller få medfølelse hos familien beslutter han sig for at bryde med alle rutiner. Måske er det kun en indbildt syge, måske er det hans sidste rejse. Som et døende dyr vil han væk. Han bryder i hvert fald op fra sit hjem, sælger bilen og begynder at gå ud uden mål og med ud i skoven, væk fra Norge og langt ned i Europa. Han har en dyb trang, ligesom da han var ung omkring 1980, "at give fanden i det hele".
Undervejs får alt og alle en ordentlig svada og især Norge og nordmænd, idet alle idiosynkrasier vælder op. Han er træt af tidsånden og udviklingen i den globaliserede verden. Verden, medierne, det velvillige samfundsformynderi og ikke mindst mennesker er blevet ham for påtrængende, og han er ved at få kvalme af meningstyranniet.
I sin ungdom udgjorde han sammen med nogle venner en mindre (uskyldig) terrorcelle, og dengang foretog de også en rejse til Tyskland, hvor de endte i fest som stråmænd i en strohgestaltlandsby.
Bogen er både fortid, nutid og fremtid, idet et afsnit foregår i cyberspace. Han skriver tæt, konkret, legende og varieret. Det er som en lang sætning, og man når næsten ikke at trække vejret. Kroppen og bevægelsen giver betydning, og bliver vejen til indre ro og nye erfaringer i en eksistentiel, livsfilosofisk roman. Et håb pibler frem og måske noget mere oprigtigt, da han i Amsterdam i et antikvariat møder en kvinde præget af "det mærkværdige".
Temaet: "At vende civilisationen ryggen" gør forfatteren beslægtet med Tomas Espedal: "Gå" (2007), Erland Loe: "Doppler" (2005) og Per Petterson: "Ud og stjæle heste" (2004).
Jeg har moret mig under læsningen, men jeg er også blevet provokeret, irriteret og ikke mindst foruroliget, for han har både ret og ikke ret, men ligegyldigt er det aldrig.
Thure Erik Lund, født 1959, har modtaget flere priser og er en af Norges mest nyskabende forfattere
Gyldendal, 2008. 191 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
"At give fanden i det hele", og så går den midaldrende mand i en foruroligende bog, som handler om selv at mærke efter, når verden larmer, og meningstyranniet hersker.
En midaldrende mand, tidligere studievejleder, har fået en kløende byld. I stedet for at opsøge en læge eller få medfølelse hos familien beslutter han sig for at bryde med alle rutiner. Måske er det kun en indbildt syge, måske er det hans sidste rejse. Som et døende dyr vil han væk. Han bryder i hvert fald op fra sit hjem, sælger bilen og begynder at gå ud uden mål og med ud i skoven, væk fra Norge og langt ned i Europa. Han har en dyb trang, ligesom da han var ung omkring 1980, "at give fanden i det hele".
Undervejs får alt og alle en ordentlig svada og især Norge og nordmænd, idet alle idiosynkrasier vælder op. Han er træt af tidsånden og udviklingen i den globaliserede verden. Verden, medierne, det velvillige samfundsformynderi og ikke mindst mennesker er blevet ham for påtrængende, og han er ved at få kvalme af meningstyranniet.
I sin ungdom udgjorde han sammen med nogle venner en mindre (uskyldig) terrorcelle, og dengang foretog de også en rejse til Tyskland, hvor de endte i fest som stråmænd i en strohgestaltlandsby.
Bogen er både fortid, nutid og fremtid, idet et afsnit foregår i cyberspace. Han skriver tæt, konkret, legende og varieret. Det er som en lang sætning, og man når næsten ikke at trække vejret. Kroppen og bevægelsen giver betydning, og bliver vejen til indre ro og nye erfaringer i en eksistentiel, livsfilosofisk roman. Et håb pibler frem og måske noget mere oprigtigt, da han i Amsterdam i et antikvariat møder en kvinde præget af "det mærkværdige".
Temaet: "At vende civilisationen ryggen" gør forfatteren beslægtet med Tomas Espedal: "Gå" (2007), Erland Loe: "Doppler" (2005) og Per Petterson: "Ud og stjæle heste" (2004).
Jeg har moret mig under læsningen, men jeg er også blevet provokeret, irriteret og ikke mindst foruroliget, for han har både ret og ikke ret, men ligegyldigt er det aldrig.
Thure Erik Lund, født 1959, har modtaget flere priser og er en af Norges mest nyskabende forfattere
Gyldendal, 2008. 191 sider.
Kommentarer