Anmeldelse
I’m Your Man - en biografi om Leonard Cohen af Sylvie Simmons
Traditionel men glimrende og vigtig biografi om legenden Leonard Cohen.
Leonard Cohen blev født i Montreal 1934 og voksede op i en forholdsvis rig jødisk familie. I 1956 debuterede han med digtsamlingen ’Let us Compare Mythologies’, hvor mange af de emner, som hans senere sangtekster behandler, tematiseres: Religion, myter, sex, humor, umenneskelighed, kærlighed, mord, ofring og nazister.
Øjeblikket, hvor digte, musik, sex og åndelig længsel for første gang stødte sammen og antændtes inden i ham, var i 1950, hvor han læste nogle digte af Garcia Lorca, og fra da af vidste at han ville være digter. Bortset fra det, så er det ikke voldsomt interessant at læse om den unge Cohen, nok fordi han ”blot” var en god dreng. Jeg ventede derfor utålmodigt på at læse om noget af det, som for mig har gjort Cohen til en legende. En begivenhed, der i høj grad har været definerende, sker i 1963, hvor Cohen møder sin første muse, en kvinde med langt, sort hår. Hun går i løse flagrende kjoler og balletsko, og hun inviterer Cohen med ned til sig nær floden… Suzanne Verdal hedder hun, og på baggrund af dette forhold skriver Cohen sin første sang, den mytiske og i dag verdensberømte ’Suzanne’. Man kan naturligvis også læse om Cohens forskellige udgivelser, hans møde med Nico, Lou Reed og Andy Warhol, om hvordan han flytter ind på Chelsea Hotel, den legendariske Isle of Wight-koncert i 1970 og hans ophold på Mount Baldy Zen Center.
Simmons tegner et varmt portræt af et beskedent og til tider selvudslettende menneske med en evig søgende sjæl, og alle disse forhold har efter min mening gjort Leonard Cohen til en legende. For nogle er Leonard Cohen måske først blevet en legende, da han som følge af sine famøse økonomiske vanskeligheder, forårsaget af sin tidligere manager, nødtvunget startede sin verdensomspændende turné, som blandt andet har bragt ham til Danmark flere gange de senere år. Cohens manager havde ikke kun stjålet hans formue men også hans notesbøger, hvori blandt andet historien om, hvordan ’Hallelujah’ blev skrevet og breve fra Joni Mitchell, Dylan og Ginsburg befandt sig. Som følge af den økonomiske ruin, og fordi han mærkede en spirende lyst til at gense sit publikum efter 15 års pause, støvede han i 2008 sin habit af, tog sin hat på og drog verden rundt. Efter to år på landevejen med koncerter i hele verden var Cohens formue genskabt og forbedret betragteligt, men endnu vigtigere så gav de ham oprejsning som kunstner. Han kunne nu tillade sig at trække sig tilbage, men som bekendt er han stadig i fuld gang. I august 2013 spillede han for eksempel i Odense, og læser man anmeldelserne fra hans koncerter, så bliver han bedre og bedre.
I dag er der dog noget, der tyder på, at de store legenders tid er forbi. For nylig læste jeg, at blandt andre Springsteen, Dylan og Cohen ikke var blevet legender, hvis de havde været unge i dag, Løgstrup og Sløk ville være blevet fyret fra universitetet inden året var omme, og Spies og Glistrup var aldrig blevet anarkistiske helte men blot til grin. Det tror jeg er rigtigt, men vi har brug for helte og legender som Cohen, og jeg håber på, at der mindst kommer én plade mere fra den snart 80-årige. Skulle nogen være i tvivl, så anbefaler jeg naturligvis at læse bogen.
Traditionel men glimrende og vigtig biografi om legenden Leonard Cohen.
Leonard Cohen blev født i Montreal 1934 og voksede op i en forholdsvis rig jødisk familie. I 1956 debuterede han med digtsamlingen ’Let us Compare Mythologies’, hvor mange af de emner, som hans senere sangtekster behandler, tematiseres: Religion, myter, sex, humor, umenneskelighed, kærlighed, mord, ofring og nazister.
Øjeblikket, hvor digte, musik, sex og åndelig længsel for første gang stødte sammen og antændtes inden i ham, var i 1950, hvor han læste nogle digte af Garcia Lorca, og fra da af vidste at han ville være digter. Bortset fra det, så er det ikke voldsomt interessant at læse om den unge Cohen, nok fordi han ”blot” var en god dreng. Jeg ventede derfor utålmodigt på at læse om noget af det, som for mig har gjort Cohen til en legende. En begivenhed, der i høj grad har været definerende, sker i 1963, hvor Cohen møder sin første muse, en kvinde med langt, sort hår. Hun går i løse flagrende kjoler og balletsko, og hun inviterer Cohen med ned til sig nær floden… Suzanne Verdal hedder hun, og på baggrund af dette forhold skriver Cohen sin første sang, den mytiske og i dag verdensberømte ’Suzanne’. Man kan naturligvis også læse om Cohens forskellige udgivelser, hans møde med Nico, Lou Reed og Andy Warhol, om hvordan han flytter ind på Chelsea Hotel, den legendariske Isle of Wight-koncert i 1970 og hans ophold på Mount Baldy Zen Center.
Simmons tegner et varmt portræt af et beskedent og til tider selvudslettende menneske med en evig søgende sjæl, og alle disse forhold har efter min mening gjort Leonard Cohen til en legende. For nogle er Leonard Cohen måske først blevet en legende, da han som følge af sine famøse økonomiske vanskeligheder, forårsaget af sin tidligere manager, nødtvunget startede sin verdensomspændende turné, som blandt andet har bragt ham til Danmark flere gange de senere år. Cohens manager havde ikke kun stjålet hans formue men også hans notesbøger, hvori blandt andet historien om, hvordan ’Hallelujah’ blev skrevet og breve fra Joni Mitchell, Dylan og Ginsburg befandt sig. Som følge af den økonomiske ruin, og fordi han mærkede en spirende lyst til at gense sit publikum efter 15 års pause, støvede han i 2008 sin habit af, tog sin hat på og drog verden rundt. Efter to år på landevejen med koncerter i hele verden var Cohens formue genskabt og forbedret betragteligt, men endnu vigtigere så gav de ham oprejsning som kunstner. Han kunne nu tillade sig at trække sig tilbage, men som bekendt er han stadig i fuld gang. I august 2013 spillede han for eksempel i Odense, og læser man anmeldelserne fra hans koncerter, så bliver han bedre og bedre.
I dag er der dog noget, der tyder på, at de store legenders tid er forbi. For nylig læste jeg, at blandt andre Springsteen, Dylan og Cohen ikke var blevet legender, hvis de havde været unge i dag, Løgstrup og Sløk ville være blevet fyret fra universitetet inden året var omme, og Spies og Glistrup var aldrig blevet anarkistiske helte men blot til grin. Det tror jeg er rigtigt, men vi har brug for helte og legender som Cohen, og jeg håber på, at der mindst kommer én plade mere fra den snart 80-årige. Skulle nogen være i tvivl, så anbefaler jeg naturligvis at læse bogen.
Kommentarer