Smuk billedbog med en genfortælling af den indianske myte om, hvordan pungdyret stjal ild fra Ildens Vogter og gav den til mennesket.
Pungrotten, som i Mexico kaldes Tlacuache, er et af jordens ældste pattedyr. Den er aktiv om natten, og når den føler sig truet, udsender den en grim stank og fnyser skum. Den har også evnen til at gå i en slags koma, så alle tror, den er død.
Fortællingen starter i en verden længe før vores tid, hvor alt lå hen i mørke, og hverken mennesker eller dyr lignede dem, de gør i dag. Ikke engang tiden var blevet tid. Dengang var en lille pungrotte på vej op i bjergene for at bringe lyset ind i verden ved at stjæle noget ild. Det lykkes den at narre Ildens Vogter. Men hvorfor skulle pungrotten sendes afsted? Fordi den muligvis var den gamle vismand, som bar himlen. Den som alle søgte råd hos.
Som straf for dens frækhed, slår Ildens Vogter den ihjel! Dog liver den op igen og bringer ikke kun ild til menneskene, men også majs og andre gode gaver. Nu begynder tiden; dag følger nat, og årstidernes rytme med død og genfødsel opstår. Da menneskene får tiden, bliver de til mennesker. Således begyndte historien.
Denne myte, om hvordan ilden kom til menneskene, stammer fra Mexico. Hovedpersonen er det mexicanske pungdyr, som er det eneste pungdyr i Mellemamerika. I myterne fremstår Tlacuache undertiden som tyv, undertiden som en slags gud. Uanset hvad ved vi, at Tlacuache elskede fester og af den årsag kom meget tæt på guderne.
Forfatter Ana Paula Ojeda interesserer sig meget for de kulturer, som har formet Mexico. Hun skriver om myter og verdensopfattelser hos Centralamerikas folk. Illustrator Juan Palomino har modtaget flere priser for sine illustrationer af børne- og ungdomsbøger.
’Ildtyven’ er en meget spændende bog, som introducerer børn for en myte, der har rødder langt fra Danmark.
Kommentarer