Ildmanden af Torkil Damhaug

Ildmanden sætter dagsordenen i en drønspændende thriller.

En ung indvandrer fra Pakistan kommer til Norge i 1970’erne og får job hos en landmand. I de år kunne mennesker med mørk hud vække mange pigehjerter ligesom det sker på denne gård - En dreng bliver født, men ikke budt velkommen til livet - På samme gård indebrænder en del år senere et stort antal heste.

Begivenhederne dengang kommer til at påvirke en ganske ung studerende, Karsten, som helt uforvarende bliver indblandet i hævn og bandeopgør.

Karsten er en dygtig elev med usædvanlige matematiske evner. Fester interesserer ham ikke synderligt. Han er vellidt og alligevel går det helt galt for ham, da han viser lidt interesse for en pakistansk pige. Da hun trodser sin familie og fortsat mødes med Kasper, bliver han pludselig udsat for trusler. Samtidigt har han en karismatisk lærer, som af en eller anden grund ansporer Karsten til forholdet.

En mystisk kvinde, der kan spå i hånden, opererer bag begivenhederne uden at hun tager del.

Og så er der Karstens lillesøster, der som tyggegummi-tyggende teenager er en del af hændelserne. Savnet af den forsvundne bror modner hende og meget modigt tager hun affære.

Ildmanden formår at slette de fysiske spor efter sine ugerninger, men fortiden indhenter ham forventeligt.  Menneskets svagheder og tilbøjeligheder kan Damhaug beskrive på uhyggelig og vedkommende måde. Hans fortid som psykiater fornægter sig ikke i denne 3. thriller, som er endnu bedre end de to forrige. Alt sammen meget velskrevet og forbandet fængslende og det holder alle 500 sider!