Anmeldelse
Ildbarnet af S. K. Tremayne
- Log ind for at skrive kommentarer
Cornwall danner rammen om et ægteskabsdrama fuld af gotisk uhygge i Tremaynes nye domestic noir. Et godt bud på en underholdende thriller til sommerferiekufferten.
I ’Ildbarnet’ gør Tremayne brug af nogle af de samme virkemidler og temaer som i sin første thriller, den populære pageturner Faldet: et øde mystisk sted som location, et ægteskab som til en start virker misundelsesværdigt, men hvor der langsomt dukker nogle grimme overraskelser op til overfladen og temaet med børn, der opfører sig højst foruroligende.
Da Rachel fra underklassen møder den rige og noget ældre David, synes hendes lykke gjort. De bliver hurtigt gift, og hun flytter ind på hans landsted Carnhallow i Cornwall. Stedet ligger oven på de gamle miner, som har sikret hans familie rigdom i mange generationer. Nu er minerne lukket, og David arbejder hårdt som advokat i London og kommer kun hjem i weekenderne.
Rachel tilbringer mestendels dagene alene på det store landsted med stedsønnen Jamie på 8 år, husholdersken og Davids lettere demente mor, som mest holder sig for sig selv i en afsides fløj af huset. Jamie er en sød og dejlig dreng, som Rachel gerne vil lære endnu bedre at kende, men han lider under sin mors tragiske dødsulykke to år tidligere i en af minerne.
Jamie begynder kort efter Rachels ankomst at påstå, at hans mor er kommet tilbage og taler med ham. Det sætter tankerne i gang hos Rachel, for hvem var den tidligere frue på Carnhallow? Stedets gotiske uhygge og den ensomme hverdag uden David begynder at gå hende på nerverne, og hun går på opdagelse i husets labyrintiske arkitektur og opdager, at flere forhold omkring Ninas død er blevet fortiet for hende. Det viser sig, at David ved mere om ekskonens ulykke, end han har givet udtryk for, og at liget aldrig er blevet fundet.
Handlingen skifter løbende fortællevinkel, som det hører sig til i genren. Mestendels er det Rachel der fortæller, men indimellem kommer David også på banen og giver læseren lidt at spekulere på i forhold til, hvem der mon narrer hvem. Tremayne forstår at skabe levende billeder på nethinden af personerne og omgivelserne med sin fortælling og sit sprog. Den bliver aldrig vildt uhyggeligt, men jeg måtte alligevel tage mig selv i at sidde med tilbageholdt åndedræt i de sidste par kapitler.
Hvis du indstiller forventningerne på, at denne roman på flere punkter ligner Tremaynes forrige en tand for meget, så byder ’Ildbarnet’ på endnu en domestic noir thriller med spænding og frydefulde cliffhangers.
- Log ind for at skrive kommentarer
Cornwall danner rammen om et ægteskabsdrama fuld af gotisk uhygge i Tremaynes nye domestic noir. Et godt bud på en underholdende thriller til sommerferiekufferten.
I ’Ildbarnet’ gør Tremayne brug af nogle af de samme virkemidler og temaer som i sin første thriller, den populære pageturner Faldet: et øde mystisk sted som location, et ægteskab som til en start virker misundelsesværdigt, men hvor der langsomt dukker nogle grimme overraskelser op til overfladen og temaet med børn, der opfører sig højst foruroligende.
Da Rachel fra underklassen møder den rige og noget ældre David, synes hendes lykke gjort. De bliver hurtigt gift, og hun flytter ind på hans landsted Carnhallow i Cornwall. Stedet ligger oven på de gamle miner, som har sikret hans familie rigdom i mange generationer. Nu er minerne lukket, og David arbejder hårdt som advokat i London og kommer kun hjem i weekenderne.
Rachel tilbringer mestendels dagene alene på det store landsted med stedsønnen Jamie på 8 år, husholdersken og Davids lettere demente mor, som mest holder sig for sig selv i en afsides fløj af huset. Jamie er en sød og dejlig dreng, som Rachel gerne vil lære endnu bedre at kende, men han lider under sin mors tragiske dødsulykke to år tidligere i en af minerne.
Jamie begynder kort efter Rachels ankomst at påstå, at hans mor er kommet tilbage og taler med ham. Det sætter tankerne i gang hos Rachel, for hvem var den tidligere frue på Carnhallow? Stedets gotiske uhygge og den ensomme hverdag uden David begynder at gå hende på nerverne, og hun går på opdagelse i husets labyrintiske arkitektur og opdager, at flere forhold omkring Ninas død er blevet fortiet for hende. Det viser sig, at David ved mere om ekskonens ulykke, end han har givet udtryk for, og at liget aldrig er blevet fundet.
Handlingen skifter løbende fortællevinkel, som det hører sig til i genren. Mestendels er det Rachel der fortæller, men indimellem kommer David også på banen og giver læseren lidt at spekulere på i forhold til, hvem der mon narrer hvem. Tremayne forstår at skabe levende billeder på nethinden af personerne og omgivelserne med sin fortælling og sit sprog. Den bliver aldrig vildt uhyggeligt, men jeg måtte alligevel tage mig selv i at sidde med tilbageholdt åndedræt i de sidste par kapitler.
Hvis du indstiller forventningerne på, at denne roman på flere punkter ligner Tremaynes forrige en tand for meget, så byder ’Ildbarnet’ på endnu en domestic noir thriller med spænding og frydefulde cliffhangers.
Kommentarer