Ifølge loven : fire beretninger om mennesket af Solvej Balle

 Dybt fascinerende minimalistisk roman om mennesket.

Det er ikke helt let at få styr på Solvej Balles roman fra 1993. Der er mange lag i romanen, ja faktisk bliver jeg ved at finde nye, hver gang jeg læser en af beretningerne igen.

”Ifølge loven” består nemlig af fire beretninger om fire forskellige mennesker, hvis liv på forunderlig vis væver sig ind i hinanden.

Første beretning handler om biokemikeren Nicholas S, der er forsker. Nicholas forsøger at lokalisere det kemiske stof, som kan være årsag til menneskets oprejste stilling. Den morgen, vi møder Nicholas, er han blevet kontaktet af det retsmedicinske institut i Ville de Québec i Canada. Der er en yngre netop afdød kvinde på vej til instituttet. Hun havde testamenteret sin krop til videnskaben, og Nicholas kan få lov at få hjernen.

I anden beretning møder vi Tanja L., en ung kvinde, der på en togstation i Basel ser den smerte, hun har påført et andet menneske. Selv kender hun ikke smerten, men fra det øjeblik er hun på evig jagt efter den. Tanja studerer mennesker, malerier, litteratur, film og teaterstykker i sin søgen efter at lære smerten at kende. Men hun finder den ikke. I stedet begynder hun at spille skak.

En kvinde spørger tredje beretnings hovedperson René G., om han vil spille skak. Inden mødet med hende har René målrettet forsøgt at blive ingen. René interesserer sig for matematik og regnvejr, men derudover ønsker han ”at udfylde den mindste plads, et menneske kan udfylde på menneskehedens landkort”. Men det er ikke let for et menneske at blive ingen.

I sidste beretning finder vi ud af, hvem den unge afdøde kvinde fra første beretning var. Beretningen handler om Alette V., der modellerer buster i gips. En dag laver Alette en buste i bronze, og derefter kan hun kun arbejde i bronze. Der er bare ingen kunder, der ønsker bronze, så Alette opgiver mennesker.

”Ifølge loven” er skrevet i et klart, neutralt og nærmest klinisk sprog uden brug af mange adjektiver. Personernes handlinger og følelser beskrives nøgternt og minimalistisk. Læseren må selv tage stilling til de alment menneskelige problemstillinger i romanen. Tankevækkende og dybt fascinerende!

Læs også vor analyse af Ifølge loven