Batumans debutroman er vidunderlig og finurlig. På trods af sine åbenlyse referencer til Dostojevskij og andre værker bliver den aldrig prætentiøs eller tør.
Selin er amerikaner og datter af tyrkiske immigranter. Året er 1995, og hun er lige påbegyndt sine litteraturstudier på Harvard. Selin har levet et lidt kedeligt og beskyttet liv, hun har klaret sig godt i high school, og nu venter friheden. Hun kan gøre, hvad hun vil, men hvad vil hun?
Fagene vælges lidt tilfældigt, præmissen må være, om de kan hjælpe hende med at navigere i virkeligheden, i venskaber og kærlighed og gennem det sproglige landskab, som er Selins indgangsvinkel til verden. Valget falder derfor på æstetik, lingvistik og russisk for begyndere. Internettet er nyt, og Selin får tildelt en emailkonto, som hun ikke rigtig forstår meningen med, men da hun møder matematikeren, den ungarske Ivan til russisk for begyndere, nærmer de sig hinanden via lange filosofisk flirtende breve i form af emails, dette nye medie for kommunikation.
De skriver hinanden ind i deres fortællinger om sig selv, men også gennem gensidig fortolkning af en simpel men også frustrerende russisk novelle. Ivan har en kæreste, forstår vi, men han elsker også Selin, som hun fremstår i sine breve. Men som fortællinger fortolkes også breve ud fra modtagerens eget sproglige udgangspunkt, og sproget skaber distance og misforståelser, ligeså meget som det skaber relationer.
Selins liv leves som en fortælling, hvor andre personer dropper ind og ud, de leverer replikker og har forskellige indvirkninger på Selins verden. De er både interessante og morsomme karakterer, fx er hendes karismatiske veninde, serberen Svetlana nærmest Selins modsætning. Selin selv oplever andre mennesker æstetisk og lingvistisk; hun observerer mennesker, hendes tilgang til andre er overvejelser om deres kulturelle baggrund og observationer af deres sprog; på samme måde som hun selv er formet af sine egne sprog, engelsk og tyrkisk.
Handlingen er sat midt i 90'erne, 18-årige Selin og hendes medstuderende på Harvard kender hverken til sociale medier eller Wikipedia, til gengæld rejser de rundt i verden med rejsechecks og skriver lange emails, som var det romaner og venter tålmodigt på svar.
Vi følger Selin gennem det første studieår, to semestre og en sommer i både Paris, Istanbul og i udkants-Ungarn, hvor hun underviser i engelsk, mens Ivan tilfældigvis befinder sig i Budapest.
'Idioten' er en vidunderlig, finurlig roman, som på trods af sin åbenlyse reference til både Dostojevskijs klassiker og mange andre værker fra litteraturhistorien, samt sin fokus på sproglige detaljer, aldrig bliver tørt intellektuel. Den er morsom og så utrolig velskrevet, at man som læser ikke kan undgå at drages af Selins fascination af sprog.
'Idioten' er en art introvert coming-of-age-roman,og små umiddelbart hverdagsagtige ting fylder og dissekeres, mens større begivenheder ofte kun nævnes i forbifarten. Den lyserøde indpakning kunne måske få nogen til at tænke på nullernes chick-lit, men i 'Idioten' fylder overvejelser om kærlighedens natur mere, end der er stor erotisk passion på spil. Romanen fremstår også som en historisk og til dels nostalgisk roman for os, der selv var studerende dengang i 90erne; Den Kolde Krig var slut og fremtiden tegnede lys. Elif Batuman har helt sikkert også en strålende litterær fremtid foran sig.
Kommentarer