Anmeldelse
I vintervold af Janina Bauman
- Log ind for at skrive kommentarer
Bevægende skildring af en jødisk families kamp for at overleve i Warszawas jødiske ghetto under 2. verdenskrig.
Janina Bauman er 14 år, da Tyskland invaderer Polen i september 1939. Hidtil har hun levet en lykkelig tilværelse i en velstillet, jødisk familie med far, mor, lillesøster Sophie, bedsteforældre, onkler og tanter. På kort tid ændres alt – nu handler det om at overleve. Faderen bliver indkaldt som soldat, mens det lykkes Janina, hendes mor og lillesøster at blive sammen.
De må forlade deres lejlighed, som ligger uden for den jødiske ghetto. De må leve i skjul for nazisterne for ikke at blive deporteret til en koncentrationslejr i Tyskland. Efter et stykke tid må de forlade ghettoen og finde et nyt skjulested i en landby uden for Warszawa.
De overlever takket være venners og familiens hjælp. Tante Maria, tidligere husholderske hos Janinas morforældre, er en stor støtte. Med fare for sit liv skaffer hun nye logier, når de gamle er blevet for farlige, og hun skaffer penge ved at sælge de ejendele, hun reddede fra Bauman-familiens tidligere lejlighed. Nogle mennesker hjælper dem udelukkende for pengenes skyld – andre af et godt hjerte.
Det er nærliggende at sammenligne Janina Baumans optegnelser med Anne Franks dagbog. Men hvor Anne Franks bog er en ung piges ubearbejdede dagbog, er Baumans beretning skrevet ca 40 år efter krigens slutning. Det er en reflekterende, midaldrende kvinde, der skriver.
Mange kapitler indledes med et lille leksikalsk afsnit, hvor der oplyses om krigens gang og om antal døde. Bag disse tørre tal gemmer sig mange skæbner, Janinas bog sætter ansigt på nogle af disse. Hendes historie er fortalt uden bitterhed, ja til tider nøgternt. Men begivenhederne taler også for sig selv.
Det fremgår af bagsideteksten, at Janina, hendes mor og søster overlevede. Alligevel sad jeg indimellem med tilbageholdt åndedræt – ville deres skjulested blive opdaget? Ville de blive stukket til nazisterne? Bogen greb mig fra første side, og mange sørgelige skæbner oprulles i den. Men også livskraft og sammenhold er et gennemgående tema. Af forordet fremgår det, at Janina Bauman i mange år måtte fortrænge årene under krigen. Det varede længe, inden hun var parat til ”at aflægge vidnesbyrd”.
Oversat af Marianne Madelung. Anagram, 2004. 171 sider. Kr 269,50
- Log ind for at skrive kommentarer
Bevægende skildring af en jødisk families kamp for at overleve i Warszawas jødiske ghetto under 2. verdenskrig.
Janina Bauman er 14 år, da Tyskland invaderer Polen i september 1939. Hidtil har hun levet en lykkelig tilværelse i en velstillet, jødisk familie med far, mor, lillesøster Sophie, bedsteforældre, onkler og tanter. På kort tid ændres alt – nu handler det om at overleve. Faderen bliver indkaldt som soldat, mens det lykkes Janina, hendes mor og lillesøster at blive sammen.
De må forlade deres lejlighed, som ligger uden for den jødiske ghetto. De må leve i skjul for nazisterne for ikke at blive deporteret til en koncentrationslejr i Tyskland. Efter et stykke tid må de forlade ghettoen og finde et nyt skjulested i en landby uden for Warszawa.
De overlever takket være venners og familiens hjælp. Tante Maria, tidligere husholderske hos Janinas morforældre, er en stor støtte. Med fare for sit liv skaffer hun nye logier, når de gamle er blevet for farlige, og hun skaffer penge ved at sælge de ejendele, hun reddede fra Bauman-familiens tidligere lejlighed. Nogle mennesker hjælper dem udelukkende for pengenes skyld – andre af et godt hjerte.
Det er nærliggende at sammenligne Janina Baumans optegnelser med Anne Franks dagbog. Men hvor Anne Franks bog er en ung piges ubearbejdede dagbog, er Baumans beretning skrevet ca 40 år efter krigens slutning. Det er en reflekterende, midaldrende kvinde, der skriver.
Mange kapitler indledes med et lille leksikalsk afsnit, hvor der oplyses om krigens gang og om antal døde. Bag disse tørre tal gemmer sig mange skæbner, Janinas bog sætter ansigt på nogle af disse. Hendes historie er fortalt uden bitterhed, ja til tider nøgternt. Men begivenhederne taler også for sig selv.
Det fremgår af bagsideteksten, at Janina, hendes mor og søster overlevede. Alligevel sad jeg indimellem med tilbageholdt åndedræt – ville deres skjulested blive opdaget? Ville de blive stukket til nazisterne? Bogen greb mig fra første side, og mange sørgelige skæbner oprulles i den. Men også livskraft og sammenhold er et gennemgående tema. Af forordet fremgår det, at Janina Bauman i mange år måtte fortrænge årene under krigen. Det varede længe, inden hun var parat til ”at aflægge vidnesbyrd”.
Oversat af Marianne Madelung. Anagram, 2004. 171 sider. Kr 269,50
Kommentarer