Skotsk humoristisk thriller om det ultimative klassejubilæum, som unægtelig ligger langt fra den hyggelige udgave af en dansk klassefest, vi kender.
Hvis det er sandt, som forfatteren påstår, at romanen bygger på en sand historie, så ville jeg sandelig gerne have været med til den fest, for der må siges at have været gang i den.
Klassejubilæet er arrangeret af Gavin, der på ingen måde gjorde sig synderligt bemærket i skolen. Faktisk kan ingen af de inviterede huske ham særlig godt, men en gratis fest med fri bar siger man ikke nej til.
Gavin er kommet til penge. Hans nyeste idé er at indrette en udrangeret boreplatform til et ferieparadis, hvor turister kan få en luksusferie med al den komfort, de er vant til uden at blive generet af lokalbefolkningen. For at stive sin selvtillid af og prale med, hvor godt det er gået ham, inviterer Gavin sine gamle klassekammerater til at afprøve det knapt færdigbyggede ferieparadis.
En terrorgruppe bestående af en bande ualmindeligt uheldige og amatøragtige lejesoldater forsøger at tage selskabet som gidsler, fordi de tror, at det er velhavende investorer, som de kan score kassen på. Da nogle af festdeltagerne sætter sig op imod de svært bevæbnede forbrydere, udvikler det hele sig fuldstændig vanvittigt i bedste kaotiske “Die Hard “-stil med masser af skyderi og fart over feltet.
Christopher Brookmyre er en original krimiforfatter med en usædvanlig humoristisk sans. Humoren ligger ikke mindst i Brookmyres blændende og farverige( nogle vil nok mene vulgære) sprog samt hans evne til at beskrive personer og plots så filmisk, at man ser det hele lyslevende for sig.
Jeg må i hvert fald indrømme, at jeg faldt med et brag for hans særegne humor. Det er sjældent, at der kommer en roman, der er spændende og tilmed så morsom, at man ler så tårerne triller.
Oversat af Søren K. Barsøe. Klim, 2001. 294 sider
Kommentarer