I ly af latter af Flemming Jensen

Skuespilleren, forfatteren og samfundsrevseren Flemming Jensen fortæller muntert og skarpt om sit liv. Det er en meget lang bog. Godt Flemming Jensen ikke er 100 år.

Flemming Jensen er bedst kendt som revyskuespiller og som den joviale grødnisse Lunte i DRs populære julekalender om Nissebanden. Han har dog også spiller rollen som den onde spindoktor i forestillingerne af samme navn på Nørrebro Teater og markeret sig som politisk debattør. Nu har han skrevet en erindringsbog om sit liv fra 0 til 68 år, og det er der kommet en meget velskrevet og læseværdig bog ud af. 

Flemming Jensen kom til verden i 1948 i Tappernøje. Han havde omsorgsfulde forældre, som desværre havde det svært med hinanden, og som aldrig turde leve i nuet. På et tidspunkt var forældrene dog, som Flemming Jensen udstykker det, et splitsekund fra at turde tale om nutiden. Forældrene blev sammen, som ordentlige mennesker i provinsen gjorde. I sin barndom og ungdom kendte Flemming Jensen således ikke til nogen, der var blevet skilt, ligesom han aldrig havde hørt om nogen, der var homoseksuelle. Begge dele kom han i høj grad til at stifte bekendtskab med, da han blev skuespiller. Selv blev han ganske udramatisk skilt efter 16 års ægteskab, da han havde mødt sin store kærlighed. Flemming Jensen var langt fra nogen rebel. Han gik i skole, blev konfirmeret, tog studentereksamen, blev skolelærer, giftede sig og fik børn. Så langt så godt, indtil han som 37-årig tog tilværelsen i egen hånd og kastede sig ud i livet som kunstner på fuld tid og blev en slags rebel.

Flemming Jensen fortæller kærligt og skarpt om kolleger, og han evner at sige ting, der grænser til uforskammetheder på en pæn måde. Om skuespillerkollegaen Poul Glargaard, der havde visse alkoholproblemer, siger han: at han var en venlig og hyggelig mand, men enkelte dage gik han stille med det. Om Niels Jørgen Kaiser siger han: at han var en meget fin mand – og hvis man var i tvivl, kunne man bare spørge ham selv. Andre kolleger som fx Søren Østergaard, Per Pallesen og Jesper Klein omtaler han med stor respekt. I den sammenhæng er det ganske morsomt at læse Flemming Jensen beretninger om sit venskab med Jesper Klein, som også er beskrevet i Sebastian Kleins bog Fra min faders skygge. Jesper Klein var kendt for sin skepsis mod teknologi, mens Flemming Jensen var mere fremme i skoene. Da han på et tidspunkt mistede et helt manuskript, fordi han ikke havde taget backup, kunne han dog godt se, at hans analoge ven havde en pointe.

Flemming Jensen bryder sig ikke om grinet, men holder meget af latteren, og hans erindringsbog kalder da også på latteren. Det er en meget lang bog, så det er godt, at Flemming Jensen ikke er 100 år. Bogen er dog skrevet i et let og flydende sprog, at man har svært ved at lægge den fra sig. Helt forrygende morsomt er bl.a. kapitlet, der beskriver Flemming Jensens slankekurophold i Italien sammen med Ghita Nørby. Om fremtiden siger Flemming Jensen, at han er i gang med at skrive en politisk musical om Danmark de sidste 40 år sammen med forhenværende statsminister Poul Nyrup. Den vil jeg glæde mig til!