Anmeldelse
I Ching – Forvandlingernes Bog
- Log ind for at skrive kommentarer
Rettidig omhu fra Østen. I Ching er en af verdens ældste bøger, og den kinesiske orakel- og visdomsbog er da også et værk, man aldrig bliver færdig med. Med et åbent sind får du sågar råd og vejledning.
Det siges som regel, at miraklernes tid ikke er forbi. Hvis det er tilfældet, (og det er det!), får man i samme ombæring lyst til at mene, at heller ikke oraklernes tid er omme. Og med genudgivelsen af den ældgamle kinesiske orakel- og visdomsbog I Ching er der nu al mulig grund til at konsultere oraklet.
Mennesket har til alle tider søgt råd og vejledning – enten gennem et guddommeligt forsyn, vise mænd eller kvinder, kaffegrums, bønner eller synske blæksprutter. Ja, egentlig kan man vel argumentere for, at selv vore dages almindelige psykologhjælp har et og andet til fælles med det føromtalte. Dybest set handler det jo om, at mennesket ind imellem har brug for hjælp udefra, og hvor man så vælger at søge hjælpen bliver et temperamentsspørgsmål.
Hvis man ønsker at søge råd og vejledning i I Ching – Forvandlingernes Bog foregår det på følgende måde: Man skal bruge seksten tynde, lige store pinde eller stilke. I det gamle Kina brugte man røllikestilke, men det kan lige så godt være bambus eller andet træværk. Ikke desto mindre vil det virke befordrende for den personlige orakeltagning, hvis man giver sig god tid til at fremstille sine pinde. De seksten pinde skal derefter ”dekoreres”, således at nogle kan repræsentere en udbrudt linje, mens andre er brudte. Det fremgår alt sammen af bogens indledning, hvordan pindene skal bemales.
Når pindene er klargjort, er man parat til at tage et orakel, om man så må sige. Hvert orakel består af et hexagram, af hvilke der findes i alt 64. Hvert hexagram består af to trigrammer, og ”mønstret” af et sådant hexagram afgør, hvad oraklet fortæller. For at få sit orakel skal man altså trække pinde ud af stakken seks gange – det minder på flere måder om eksempelvis tarotkort, hvor man også kan tolke på de kort, der bliver trukket ud.
Når hexagrammet, der består af seks vandrette ”streger” (brudte såvel som ubrudte) ovenpå hinanden, ligger klar, slår man op i I Ching og finder det hexagram, man har fået. Heri kan man så læse, hvad hexagrammet betyder, og hvad man kan bruge det til. Til hvert hexagram hører en såkaldt ”dom” og et billede samt en forklaring af disse. Og ligeledes bliver hver af de seks streger/pinde forklaret.
I Ching hører til blandt nogle af verdens ældste bøger på linje med for eksempel Koranen og Det gamle Testamente. Og derfor er det selvsagt også en bog, der dels har ændret sig over de sidste cirka 2500 år, og dels til stadighed er genstand for forskning og diverse tolkninger. Det er ikke en bog, man nødvendigvis læser fra A til Z, men hele principapparatet omkring dens tilblivelse og ikke mindst tydningen af de forskellige hexagrammer er dybt interessant både i historisk, religiøst, kulturelt og humanistisk perspektiv.
Og hvem ved: Måske er et orakel lige, hvad du står og mangler?
- Log ind for at skrive kommentarer
Rettidig omhu fra Østen. I Ching er en af verdens ældste bøger, og den kinesiske orakel- og visdomsbog er da også et værk, man aldrig bliver færdig med. Med et åbent sind får du sågar råd og vejledning.
Det siges som regel, at miraklernes tid ikke er forbi. Hvis det er tilfældet, (og det er det!), får man i samme ombæring lyst til at mene, at heller ikke oraklernes tid er omme. Og med genudgivelsen af den ældgamle kinesiske orakel- og visdomsbog I Ching er der nu al mulig grund til at konsultere oraklet.
Mennesket har til alle tider søgt råd og vejledning – enten gennem et guddommeligt forsyn, vise mænd eller kvinder, kaffegrums, bønner eller synske blæksprutter. Ja, egentlig kan man vel argumentere for, at selv vore dages almindelige psykologhjælp har et og andet til fælles med det føromtalte. Dybest set handler det jo om, at mennesket ind imellem har brug for hjælp udefra, og hvor man så vælger at søge hjælpen bliver et temperamentsspørgsmål.
Hvis man ønsker at søge råd og vejledning i I Ching – Forvandlingernes Bog foregår det på følgende måde: Man skal bruge seksten tynde, lige store pinde eller stilke. I det gamle Kina brugte man røllikestilke, men det kan lige så godt være bambus eller andet træværk. Ikke desto mindre vil det virke befordrende for den personlige orakeltagning, hvis man giver sig god tid til at fremstille sine pinde. De seksten pinde skal derefter ”dekoreres”, således at nogle kan repræsentere en udbrudt linje, mens andre er brudte. Det fremgår alt sammen af bogens indledning, hvordan pindene skal bemales.
Når pindene er klargjort, er man parat til at tage et orakel, om man så må sige. Hvert orakel består af et hexagram, af hvilke der findes i alt 64. Hvert hexagram består af to trigrammer, og ”mønstret” af et sådant hexagram afgør, hvad oraklet fortæller. For at få sit orakel skal man altså trække pinde ud af stakken seks gange – det minder på flere måder om eksempelvis tarotkort, hvor man også kan tolke på de kort, der bliver trukket ud.
Når hexagrammet, der består af seks vandrette ”streger” (brudte såvel som ubrudte) ovenpå hinanden, ligger klar, slår man op i I Ching og finder det hexagram, man har fået. Heri kan man så læse, hvad hexagrammet betyder, og hvad man kan bruge det til. Til hvert hexagram hører en såkaldt ”dom” og et billede samt en forklaring af disse. Og ligeledes bliver hver af de seks streger/pinde forklaret.
I Ching hører til blandt nogle af verdens ældste bøger på linje med for eksempel Koranen og Det gamle Testamente. Og derfor er det selvsagt også en bog, der dels har ændret sig over de sidste cirka 2500 år, og dels til stadighed er genstand for forskning og diverse tolkninger. Det er ikke en bog, man nødvendigvis læser fra A til Z, men hele principapparatet omkring dens tilblivelse og ikke mindst tydningen af de forskellige hexagrammer er dybt interessant både i historisk, religiøst, kulturelt og humanistisk perspektiv.
Og hvem ved: Måske er et orakel lige, hvad du står og mangler?
Kommentarer