Anmeldelse
Hyrder af Peter Seeberg
- Log ind for at skrive kommentarer
Et af Seebergs mindre (aner)kendte værker, fyldt med evangeliske referencer og genudgivet med grundige noter og et oplysende efterskrift.
'Hyrder' var egentlig en radioroman, der blev bestilt af Danmarks Radio, hvor den blev oplæst i august 1970, før den udkom på tryk.
Leo Gray er en kommunal funktionær, der lever i et sygnende parforhold, men både har en elskerinde og en veninde, der gerne vil være det. Han har netop tilbragt en nat med elskerinden, da han beslutter sig for at besøge hende igen. Det bliver fatalt, da han i snevejr kører galt og i lang tid ligger i koma, inden han langsomt genvinder en smule af fordums førlighed.
Det er rammehistorien, hvor vi især følger samleveren Viola, veninden Rosa og dennes handicappede datter Alva. De har alle deres vinkel på Leos skæbne og forskellige reaktioner på ham – både som komapatient og som lammet, men ved bevidsthed.
Bogen ses af mange litteraturhistorikere som en religiøs allegori om medmenneskelighed og mangel på samme, og den rummer da også mange henvisninger til kristendommen og dens bøger.
Men det er også en historie, der ”bare” kan læses som et menneskeligt drama om den omvæltende indflydelse, at voldsomt trafikuheld får på familie og nærmeste omgivelser.
At teksten har et halvt århundrede på bagen, gør ikke læsningen mindre vedkommende, men os, der har oplevet tiden, kan få små sidekicks ved at støde på ord som sundhedssandaler, aldersrente og gangpiger samt de politisk ukorrekte institutionsbetegnelser som vanførehjem.
Anders Thyrring Andersens efterskrift er meget grundigt og oplysende i forhold til bogens tilblivelseshistorie, modtagelse, analyser og fortolkninger og den nyere litteraturhistories syn på den.
- Log ind for at skrive kommentarer
Et af Seebergs mindre (aner)kendte værker, fyldt med evangeliske referencer og genudgivet med grundige noter og et oplysende efterskrift.
'Hyrder' var egentlig en radioroman, der blev bestilt af Danmarks Radio, hvor den blev oplæst i august 1970, før den udkom på tryk.
Leo Gray er en kommunal funktionær, der lever i et sygnende parforhold, men både har en elskerinde og en veninde, der gerne vil være det. Han har netop tilbragt en nat med elskerinden, da han beslutter sig for at besøge hende igen. Det bliver fatalt, da han i snevejr kører galt og i lang tid ligger i koma, inden han langsomt genvinder en smule af fordums førlighed.
Det er rammehistorien, hvor vi især følger samleveren Viola, veninden Rosa og dennes handicappede datter Alva. De har alle deres vinkel på Leos skæbne og forskellige reaktioner på ham – både som komapatient og som lammet, men ved bevidsthed.
Bogen ses af mange litteraturhistorikere som en religiøs allegori om medmenneskelighed og mangel på samme, og den rummer da også mange henvisninger til kristendommen og dens bøger.
Men det er også en historie, der ”bare” kan læses som et menneskeligt drama om den omvæltende indflydelse, at voldsomt trafikuheld får på familie og nærmeste omgivelser.
At teksten har et halvt århundrede på bagen, gør ikke læsningen mindre vedkommende, men os, der har oplevet tiden, kan få små sidekicks ved at støde på ord som sundhedssandaler, aldersrente og gangpiger samt de politisk ukorrekte institutionsbetegnelser som vanførehjem.
Anders Thyrring Andersens efterskrift er meget grundigt og oplysende i forhold til bogens tilblivelseshistorie, modtagelse, analyser og fortolkninger og den nyere litteraturhistories syn på den.
Kommentarer