Anmeldelse
Hvorhen Europa? Af Uffe Østergård.
- Log ind for at skrive kommentarer
Et omfattende videnskabeligt værk, der giver et bud på de historiske forudsætninger for det moderne Europa og EU.
Forfatteren er professor emeritus i dansk og europæisk historie. Han anlægger et langt historisk perspektiv i sin videnstunge bog, hvor han trækker på et utal af videnskabelige værker, som han loyalt refererer til.
At det netop blev Europa, der kom til at dominere i 500 år, og ikke Kina, skyldes ifølge Østergård Europas mange små stater, der holdt hinanden på tæerne i indbyrdes konkurrence om at udvikle sig teknologisk, økonomisk og militært. Kina derimod var et samlet imperium, der i højere grad hvilede i sig selv og ikke havde behov for den store udvikling. En stor del af bogen omhandler netop den historiske udvikling i de mange europæiske stater.
EU blev aldrig det samlende imperium med en fælles identitet, som nogle havde drømt om. Mange borgere frygtede ellers, at medlemskab af EU ville svække nationalstaten, men nationalstaterne er paradoksalt nok så stærke som aldrig før, selv om nationalistiske partier stadig har vind i sejlene. Med optagelsen af en række fattige lande, blev den økonomiske ulighed for stor i EU, der er gået fra krise til krise, som finanskrisen, den manglende evne til at handle i fællesskab, når det gælder verdens brændpunkter og flygtningekrisen. Østergård vurderer, at Brexit-afstemningen markerer enden på drømmen om EU som global stormagt, selv om institutionen nok vil blive stående en tid endnu som en slags løs koalition af nationalstater, en slag mudret kompromis. Det er dystre toner fra en mand, der for ikke så længe siden var glødende tilhænger af EU.
Titlen er lidt misvisende, for man præsenteres ikke for en udførlig køreplan for fremtidens Europa. Noget galgenhumoristisk forudser Østergård et Europa, der som en slags frilandsmuseum tiltrækker rige kinesiske turister med folkedans, karneval og H.C.Andersen-eventyr.
Østergård er en meget vidende historiker med mange indfaldsvinkler til emnet, så mange at det forleder ham til et utal af digressioner og også en del gentagelser. Han bevæger sig veloplagt ud ad mange tangenter, så læseren nemt mister overblikket og ind imellem undrer sig, som når hun præsenteres for et helt afsnit om dansens(!) betydning. Det rokker ikke ved det faktum, at bogen er væsentlig pga. sin meget grundige videnskabelige analyse af den lange historiske udvikling, men den kræver en meget interesseret og velorienteret læser.
- Log ind for at skrive kommentarer
Et omfattende videnskabeligt værk, der giver et bud på de historiske forudsætninger for det moderne Europa og EU.
Forfatteren er professor emeritus i dansk og europæisk historie. Han anlægger et langt historisk perspektiv i sin videnstunge bog, hvor han trækker på et utal af videnskabelige værker, som han loyalt refererer til.
At det netop blev Europa, der kom til at dominere i 500 år, og ikke Kina, skyldes ifølge Østergård Europas mange små stater, der holdt hinanden på tæerne i indbyrdes konkurrence om at udvikle sig teknologisk, økonomisk og militært. Kina derimod var et samlet imperium, der i højere grad hvilede i sig selv og ikke havde behov for den store udvikling. En stor del af bogen omhandler netop den historiske udvikling i de mange europæiske stater.
EU blev aldrig det samlende imperium med en fælles identitet, som nogle havde drømt om. Mange borgere frygtede ellers, at medlemskab af EU ville svække nationalstaten, men nationalstaterne er paradoksalt nok så stærke som aldrig før, selv om nationalistiske partier stadig har vind i sejlene. Med optagelsen af en række fattige lande, blev den økonomiske ulighed for stor i EU, der er gået fra krise til krise, som finanskrisen, den manglende evne til at handle i fællesskab, når det gælder verdens brændpunkter og flygtningekrisen. Østergård vurderer, at Brexit-afstemningen markerer enden på drømmen om EU som global stormagt, selv om institutionen nok vil blive stående en tid endnu som en slags løs koalition af nationalstater, en slag mudret kompromis. Det er dystre toner fra en mand, der for ikke så længe siden var glødende tilhænger af EU.
Titlen er lidt misvisende, for man præsenteres ikke for en udførlig køreplan for fremtidens Europa. Noget galgenhumoristisk forudser Østergård et Europa, der som en slags frilandsmuseum tiltrækker rige kinesiske turister med folkedans, karneval og H.C.Andersen-eventyr.
Østergård er en meget vidende historiker med mange indfaldsvinkler til emnet, så mange at det forleder ham til et utal af digressioner og også en del gentagelser. Han bevæger sig veloplagt ud ad mange tangenter, så læseren nemt mister overblikket og ind imellem undrer sig, som når hun præsenteres for et helt afsnit om dansens(!) betydning. Det rokker ikke ved det faktum, at bogen er væsentlig pga. sin meget grundige videnskabelige analyse af den lange historiske udvikling, men den kræver en meget interesseret og velorienteret læser.
Kommentarer