Anmeldelse
Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen? af Liselotte Højgaard
- Log ind for at skrive kommentarer
Den engagerede debatbog om det skrantende danske sundhedsvæsen er et væsentligt bidrag til en nødvendig debat om vores sundhedsvæsen.
Det danske sundhedsvæsen er, og bør være, et fælles anliggende, og det er meget bekymrende, at en stor del af befolkningen nærer mistillid til behandlingen på hospitalerne. Flere ledende overlæger har allerede forladt deres stillinger i protest. Forfatteren til denne bog er ledende overlæge og forsker. Hun peger på oplagte svagheder i det danske sundhedsvæsen med det omsiggribende bureaukrati som hovedsynderen. Efter hendes mening er det muligt at reformere og bygge videre på det, der fungerer i systemet, og i sine visioner om et fremtidigt velfungerende sundhedsvæsen lader hun sig inspirere af udenlandske hospitaler, særligt i Holland. Først og fremmest skal ledelsen af de danske sygehuse slankes og reformeres med vægt på det sundhedsfaglige. Patienten skal være i centrum, arbejdsmiljøet og rammerne skal være i orden, fagligheden skal være høj, og forskning i international klasse skal gå hånd i hånd med patientbehandlingen.
Mange af os kan nikke genkendende til kritikken. Bureaukratiet har fået vokseværk, og det har ikke gavnet vores sundhedsvæsen, at ledelsen mangler sundhedsfaglig ekspertise. Hvis man slanker ledelsen og sørger for, at den er sundhedsfagligt velfunderet, er der penge at spare, som kan bruges til at forbedre hospitalerne. Det dyre, overdimensionerede kontrolsystem skal skrottes, og kassetænkningen skal væk. De enkelte afdelinger skal ikke fristes til at overbehandle for at få tilført flere penge. Kravet om en årlig besparelse på 2% skal frafaldes. Der skal gøres noget ved det, der tager tiden fra det egentlige lægefaglige arbejde, som haltende IT-systemer, der ikke engang kan tale sammen på tværs af regionerne og manglende sekretærhjælp. Det er nogle af de væsentligste kritikpunkter.
Forfatterens visioner skal implementeres i de nye supersygehuse, som hun er en varm tilhænger af. De skal forsynes med det mest avancerede tekniske udstyr og tilbyde de bedste medicinske og kirurgiske behandlinger, og forskningen skal kunne måle sig med de bedste udenlandske hospitalers. Det lyder smukt og godt, vil de fleste sikkert synes. Her kunne det være interessant at høre forfatterens bud på, hvordan man skal afveje økonomien, de ekstremt dyre nye behandlingsmetoder og patienternes livskvalitet. Jeg er bange for, at det er nødvendige overvejelser, for jeg tror ikke, man vil kunne undgå de svære prioriteringer.
Måske er forfatterens sympatiske fremtidsvisioner en smule utopiske, men de er værd at stræbe efter. Hun fremstår som en ildsjæl, der ikke er bange for at tage ordet ”kald” i sin mund, her forstået som et dybt engagement. Hermed bringer hun meget sympatisk etikken ind i læge-patient forholdet. Hun er bestemt værd at lytte til pga. sin ildhu og sit indgående kendskab til skævhederne i sundhedsvæsenet, og hendes lille bog er et væsentligt bidrag til den nødvendige debat om vores sundhedsvæsen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Den engagerede debatbog om det skrantende danske sundhedsvæsen er et væsentligt bidrag til en nødvendig debat om vores sundhedsvæsen.
Det danske sundhedsvæsen er, og bør være, et fælles anliggende, og det er meget bekymrende, at en stor del af befolkningen nærer mistillid til behandlingen på hospitalerne. Flere ledende overlæger har allerede forladt deres stillinger i protest. Forfatteren til denne bog er ledende overlæge og forsker. Hun peger på oplagte svagheder i det danske sundhedsvæsen med det omsiggribende bureaukrati som hovedsynderen. Efter hendes mening er det muligt at reformere og bygge videre på det, der fungerer i systemet, og i sine visioner om et fremtidigt velfungerende sundhedsvæsen lader hun sig inspirere af udenlandske hospitaler, særligt i Holland. Først og fremmest skal ledelsen af de danske sygehuse slankes og reformeres med vægt på det sundhedsfaglige. Patienten skal være i centrum, arbejdsmiljøet og rammerne skal være i orden, fagligheden skal være høj, og forskning i international klasse skal gå hånd i hånd med patientbehandlingen.
Mange af os kan nikke genkendende til kritikken. Bureaukratiet har fået vokseværk, og det har ikke gavnet vores sundhedsvæsen, at ledelsen mangler sundhedsfaglig ekspertise. Hvis man slanker ledelsen og sørger for, at den er sundhedsfagligt velfunderet, er der penge at spare, som kan bruges til at forbedre hospitalerne. Det dyre, overdimensionerede kontrolsystem skal skrottes, og kassetænkningen skal væk. De enkelte afdelinger skal ikke fristes til at overbehandle for at få tilført flere penge. Kravet om en årlig besparelse på 2% skal frafaldes. Der skal gøres noget ved det, der tager tiden fra det egentlige lægefaglige arbejde, som haltende IT-systemer, der ikke engang kan tale sammen på tværs af regionerne og manglende sekretærhjælp. Det er nogle af de væsentligste kritikpunkter.
Forfatterens visioner skal implementeres i de nye supersygehuse, som hun er en varm tilhænger af. De skal forsynes med det mest avancerede tekniske udstyr og tilbyde de bedste medicinske og kirurgiske behandlinger, og forskningen skal kunne måle sig med de bedste udenlandske hospitalers. Det lyder smukt og godt, vil de fleste sikkert synes. Her kunne det være interessant at høre forfatterens bud på, hvordan man skal afveje økonomien, de ekstremt dyre nye behandlingsmetoder og patienternes livskvalitet. Jeg er bange for, at det er nødvendige overvejelser, for jeg tror ikke, man vil kunne undgå de svære prioriteringer.
Måske er forfatterens sympatiske fremtidsvisioner en smule utopiske, men de er værd at stræbe efter. Hun fremstår som en ildsjæl, der ikke er bange for at tage ordet ”kald” i sin mund, her forstået som et dybt engagement. Hermed bringer hun meget sympatisk etikken ind i læge-patient forholdet. Hun er bestemt værd at lytte til pga. sin ildhu og sit indgående kendskab til skævhederne i sundhedsvæsenet, og hendes lille bog er et væsentligt bidrag til den nødvendige debat om vores sundhedsvæsen.
Kommentarer