Anmeldelse
Hvor floden ender af Charles Martin
- Log ind for at skrive kommentarer
Helt igennem fremragende og velskrevet historie om den store kærlighed, livet og døden - sørgelig og gribende, men samtidig også i den grad livsbekræftende.
Doss og Abbie burde aldrig have haft chancen for at finde sammen. Han er vokset op i en trailerpark og hutler sig igennem som guide på floderne i Georgia, mens han forsøger at slå igennem som kunstner. Hun derimod er fra en rig og magtfuld familie i Charleston og er allerede i en ung alder slået igennem som fotomodel.
Da Doss redder hende fra et brutalt overfald, er kimen lagt til deres kærlighed, og på trods af omgivelsernes modstand – især fra Abbies senatorfar – gifter de sig. Efter 10 års lykkeligt ægteskab får Abbie konstateret kræft, og efter fire års forgæves kamp mod den frygtelige sygdom, som stort set har spredt sig til hele kroppen, har hun ikke lang tid tilbage at leve i.
Inden hun dør, vil hun dog have opfyldt 10 ønsker. De fleste af dem er ganske harmløse og mulige: Nippe til et glas vin på en strand, nøgenbade, danse med sin mand og sådan noget, men hun vil også prøve det umulige: At sejle ned ad floden St, Mary’s River hele vejen ud til Atlanterhavet. Det er en strækning på flere hundrede kilometer, men alligevel indvilger Doss, og han kender jo området.
Turen besværliggøres naturligvis af Addies mere og mere afkræftede tilstand, men også fordi hendes far sætter alle sejl til for at stoppe turen.
Uanset hvilken type bøger, man plejer at læse, eller man læser måske ikke særlig meget, så bør man unde sig at give denne bog en chance. Det er slet og ret en af de virkelig store læseoplevelser. Historien er vidunderlig, sproget er poetisk og nærmest lyrisk, personskildringerne går rent ind, og endelig er beskrivelserne af Charleston og flod- og sumpområderne, både naturen og menneskene, nærmest maleriske og billedskabende.
Bogen spiller på hele følelsesregisteret, og ud over at man bliver særdeles godt underholdt, så giver indholdet også rigelig mulighed for eftertænksomhed og selvransagelse.
Bogen er den første af Charles Martin på dansk, men hans syvende på engelsk, og hvis resten af hans produktion er af samme høje standard, så er der virkelig noget at glæde sig til.
- Log ind for at skrive kommentarer
Helt igennem fremragende og velskrevet historie om den store kærlighed, livet og døden - sørgelig og gribende, men samtidig også i den grad livsbekræftende.
Doss og Abbie burde aldrig have haft chancen for at finde sammen. Han er vokset op i en trailerpark og hutler sig igennem som guide på floderne i Georgia, mens han forsøger at slå igennem som kunstner. Hun derimod er fra en rig og magtfuld familie i Charleston og er allerede i en ung alder slået igennem som fotomodel.
Da Doss redder hende fra et brutalt overfald, er kimen lagt til deres kærlighed, og på trods af omgivelsernes modstand – især fra Abbies senatorfar – gifter de sig. Efter 10 års lykkeligt ægteskab får Abbie konstateret kræft, og efter fire års forgæves kamp mod den frygtelige sygdom, som stort set har spredt sig til hele kroppen, har hun ikke lang tid tilbage at leve i.
Inden hun dør, vil hun dog have opfyldt 10 ønsker. De fleste af dem er ganske harmløse og mulige: Nippe til et glas vin på en strand, nøgenbade, danse med sin mand og sådan noget, men hun vil også prøve det umulige: At sejle ned ad floden St, Mary’s River hele vejen ud til Atlanterhavet. Det er en strækning på flere hundrede kilometer, men alligevel indvilger Doss, og han kender jo området.
Turen besværliggøres naturligvis af Addies mere og mere afkræftede tilstand, men også fordi hendes far sætter alle sejl til for at stoppe turen.
Uanset hvilken type bøger, man plejer at læse, eller man læser måske ikke særlig meget, så bør man unde sig at give denne bog en chance. Det er slet og ret en af de virkelig store læseoplevelser. Historien er vidunderlig, sproget er poetisk og nærmest lyrisk, personskildringerne går rent ind, og endelig er beskrivelserne af Charleston og flod- og sumpområderne, både naturen og menneskene, nærmest maleriske og billedskabende.
Bogen spiller på hele følelsesregisteret, og ud over at man bliver særdeles godt underholdt, så giver indholdet også rigelig mulighed for eftertænksomhed og selvransagelse.
Bogen er den første af Charles Martin på dansk, men hans syvende på engelsk, og hvis resten af hans produktion er af samme høje standard, så er der virkelig noget at glæde sig til.
Kommentarer