Anmeldelse
Hvis Dublin var en kvinde, ville jeg gifte mig med hende af Peter Sheridan
Peter Sheridan fortæller i bogen om sin egen barndom og ungdom i Dublin i 60'erne. Han er dreng i en familie med en stor børneflok. Faderen tager sine patriarkalske rettigheder for givet og sultestrejker, hvis livet går ham imod.
Moderen er den, der organiserer dagligdagen for hele familien og de logerende, man har taget i huset for at finansiere børnenes uddannelse. I skolen bruger læreren både religion og nationalisme til at få børnene til at makke ret. "Shero", som hovedpersonen kaldes, er i en årrække stikirenddreng for sin far og bliver sendt af sted med bookmaker indsatser, efter skorstensrør og forlorne tænder og meget mere.
Han falder i unåde efter at have stillet spørgsmålstegn ved faderens absolutte autoritet, og en yngre bror overtager hvervet. 60'erne er også tiden, hvor rockmusikken får tag i de unge. Som så mange andre bliver Shero medlem af et band, som forsøger at tage konkurrencen op med de højt beundrede The Beatles.
Men det er især da næsten hele familien, faderen inklusive, går i gang med at spille amatørteater, at noget bliver forløst i familien, som et par år forinden har mistet en af Sheros brødre. - I nutiden er både forfatteren Peter Sheridan og en bror fremtrædende teatermennesker i Irland.
- Bogen er fortalt i stor kærlighed til og loyalitet med menneskene i Dublins arbejderkvarterer, og forfatteren kan minde om Roddy Doyle, der bl.a. har skrevet "The Commitments".
Rosinante, 1999 - 303 sider
Andreas Kommode - 15. august 2000

Kommentarer