Anmeldelse
Hvem skal passe frøhospitalet af Lorrie Moore
- Log ind for at skrive kommentarer
I tilbageblik genoplever Berie sin ungdom med hjerteveninden. En stemningsfyldt comming of age roman med minderne fra et ungdomsliv i 60’erne og 70’erne i en amerikansk provinsby.
Den midaldrende Berie er med sin mand i Paris, og mens de prøver at finde hinanden igen, vælter minderne fra teenageårene ind. Romanens hovedhistorie foregår i disse tilbageblik.
Berie og Sils var hjerteveninder og voksede op i en lille provinsby nær Canadas grænse i 60’erne. I sommeren 1972, da de begge var 15 år, arbejdede de sammen i en forlystelsespark. Berie solgte billetter, mens den smukke Sils var attraktion i haven, klædt ud som Askepot i en smuk aftenkjole. Pauserne blev brugt på sladder og cigaretter, og de to var, trods deres forskelligheder, uadskillelige. Som rigtige hjerteveninder lavede de deres helt egne regler, udfordrede sig selv og hinanden og prøvede grænser af. Berie så op til Sils, men en dag opdagede hun, at Sils virkelig havde brug for hendes hjælp, og alting blev vendt på hovedet.
Sproget i romanen er melankolsk, og Loorie Moore skaber meget stærke og tydelige billeder for sin læser. Minderne er fyldt med ungdommens længsler; ønsket om den første forelskelse, ønsket om at blive voksen. I det hele taget en længsel mod at komme væk fra det, der er nu, og hen imod noget andet.
Historien er måske banal, men håndværket er intet mindre end fænomenalt. En vaskeægte comming-of-age-roman om uskyldstab, venskab og valg, der skal træffes.
- Log ind for at skrive kommentarer
I tilbageblik genoplever Berie sin ungdom med hjerteveninden. En stemningsfyldt comming of age roman med minderne fra et ungdomsliv i 60’erne og 70’erne i en amerikansk provinsby.
Den midaldrende Berie er med sin mand i Paris, og mens de prøver at finde hinanden igen, vælter minderne fra teenageårene ind. Romanens hovedhistorie foregår i disse tilbageblik.
Berie og Sils var hjerteveninder og voksede op i en lille provinsby nær Canadas grænse i 60’erne. I sommeren 1972, da de begge var 15 år, arbejdede de sammen i en forlystelsespark. Berie solgte billetter, mens den smukke Sils var attraktion i haven, klædt ud som Askepot i en smuk aftenkjole. Pauserne blev brugt på sladder og cigaretter, og de to var, trods deres forskelligheder, uadskillelige. Som rigtige hjerteveninder lavede de deres helt egne regler, udfordrede sig selv og hinanden og prøvede grænser af. Berie så op til Sils, men en dag opdagede hun, at Sils virkelig havde brug for hendes hjælp, og alting blev vendt på hovedet.
Sproget i romanen er melankolsk, og Loorie Moore skaber meget stærke og tydelige billeder for sin læser. Minderne er fyldt med ungdommens længsler; ønsket om den første forelskelse, ønsket om at blive voksen. I det hele taget en længsel mod at komme væk fra det, der er nu, og hen imod noget andet.
Historien er måske banal, men håndværket er intet mindre end fænomenalt. En vaskeægte comming-of-age-roman om uskyldstab, venskab og valg, der skal træffes.
Kommentarer