”Kevin var vanskelig at holde af, endnu sværere at elske” - en chokerende, hjerteskærende og uafrystelig roman om at blive mor til et monster.
Eva havde aldrig ønsket børn, og syntes, hun levede et spændende liv som rejseguideforfatter, uden. Men Evas mand Franklin får hende overtalt, og modvilligt går hun med til at blive gravid. Påvirket af samfundets opfattelse af hvad ”rigtigt” moderskab er for en størrelse, følte hun allerede under svangerskabet sig som en dårlig mor. Og det blev kun værre, da Kevin blev født. Han nægtede at blive ammet og skreg i månedsvis. Der opstod allerede fra fødslen et bånd mellem Kevin og hans far, og Eva følte sig afvist. Kevin nærede en nærmest sygeligt fjendskab over for sin mor, og alle forestillinger om det perfekte familieliv blev brutalt ødelagt af barnet, som var alt mellem komplet ligeglad, over i en sygelig beregnende adfærd til tilslut at være ren og skær ondskabsfuld.
’Hvad med Kevin’ er Eves breve til Franklin - et forsøg på retrospektivt at analysere, hvad der egentlig skete. For hvorfor ender Kevin som femten årig med at skyde syv klassekammerater, en skolelærer og en kantinemedarbejder? Hvad havde Eve gjort forkert? Og er det altid forældrenes skyld, når deres børn pludselig skyder skolekammerater? Hvorfor bliver forældrene pr. automatik stemplet som dårlige forældre, når det går deres børn dårligt? Disse og mange andre spørgsmål tages op i ’Hvad med Kevin’, og det er barsk læsning. Forestillingen om de perfekte og lykkelige børn lurer i forældres bevidsthed. Vi ønsker alle omgivelsernes anerkendelse, ” Du er en god forælder”, og derfor er denne bog så brutal at komme igennem.
Hele problematikken om skyld og skam er her kogt ned i mikroperspektivet (familien), og vi kan alle være med. Vi har alle haft en familie, vi har alle været børn. Som menneske er vi født med en trang til forklaring. Hvor var han sådan? Derfor er bogen både relevant og spændende
Kevin er nok født sådan, tænker jeg, findes der ikke psykopater blandt børn?
’Hvad med Kevin’ er gennembrutal, og slutningen er så grænseoverskridende. Alligevel er det en velskrevet og rigtig god bog. Om jeg ville læse den igen? Næppe. Jeg tror også, jeg springer filmen over, jeg tror simpelthen ikke jeg er robust nok.
Kommentarer