Bomanns bevægende ungdomsbog præsenterer læseren for følelser, der ikke anses for legale. Man bliver provokeret på sine holdninger og kommer til at tænke en tand dybere.
Anne Cathrine Bomann er psykolog og tidligere danmarksmester i bordtennis – og nu har hun udgivet sin anden bog, der, modsat den første, primært er en ungdomsbog, som dog også er interessant for voksne i kraft af det kontroversielle emne.
Historien kredser om to personer og skifter mellem de to fortællestemmer. Imse går i 7. klasse på en skole, hvor han enten bliver mobbet eller oftest overset. At være usynlig passer ham faktisk bedst. Han er en følsom dreng, hvis største interesser er dokumentarfilm og filosofi til trods for, at han også er sportsligt begavet. Interessen for filosofi deler han med sin savnede og fraværende far. Da Imse bliver sat til at hjælpe klassekammeraten Zahria med matematik, får han pludselig en uventet ven, hvilket bevirker at han tiltrækker sig opmærksomhed. Er det mon venskabet værd at miste sin trygge usynlighed? Jonas er Imses halvbror, han er lige droppet ud af Teknisk Skole og bruger i stedet tiden på at være træner i den lokale bordtennisklub. Han ser et stort talent i den 11-årige Niklas, og jo mere tid han bruger på ham, jo flere forbudte følelser titter frem.
Jeg greb straks denne bog, da jeg læste, at den omhandlede pædofili set fra krænkerens synspunkt. Det er jo et sprængfarligt emne, der kan få folks sind i oprør. Forståeligt nok. Men i den her bog får man et indblik i de indre følelsesstorme der opstår, når man opdager, at ens følelser ikke altid kan styres, særligt når det er følelser, der ikke anses for legale.
Nu er bogen jo egentlig to historier i én, og selvom Jonas’ historie er den mest opsigtsvækkende, så vil jeg dog også fremhæve Imses historie, der er så hjerteskærende, lysende og fin. Han anses som mærkelig og en nørd af sine klassekammerater, men samtidig er han god med en bold og sin krop, og det er ikke en diversitet klassekammeraterne værdsætter. Men meget begynder at ændre sig for ham, da han knytter et venskab med Zahria, der er populær i klassen.
Bogen er bevægende, tankevækkende og øjenåbnende. Et af de spørgsmål, der optog mig mest, var, hvornår man er skyldig i en forbrydelse. Er det, når tanken tænkes, eller er det først, når den føres ud i livet?
Jeg skal også lige huske at fremhæve den stemningsfulde forside, der illustrerer indholdet på smukkeste vis. Min eneste anke er, at bogen gerne måtte have været dobbelt så lang, jeg havde svært ved at sige farvel.
Kommentarer