Anmeldelse
Huset Longbourn af Jo Baker
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvordan var det at være tjenestepige i Huset Longbourn i den tid, hvor Elizabeth mødte mr. Darcy?
Dette er bogen, der beskriver tiden i Jane Austens ”Stolthed og fordom” set fra tjenestepigens synsvinkel. Da huset Longbourn ikke har så stor en husholdning, må tjenestepigen Sarah klare mange forskellige opgaver i løbet af ugen. Hun beskriver levende, hvordan en vaskedag foregår. Og vi kommer med på små ærinder i byen, når frøkenerne har glemt at bestille skorosetter i god tid. Maden skal serveres, både til hverdag, og når familien har vigtige gæster som mr. Collins eller Wickham. Især sidstnævnte giver store problemer i husholdningen, da han skamløst prøver på at forføre den yngste tjenestepige Polly, og kommer op at skændes med herskabstjeneren James Smith. Da James derefter forsvinder sporløst, er Sarah dybt ulykkelig. Hun indser dog, at hun ikke uden videre kan tage ud og lede efter ham, da hun ikke kan gå fra pladsen i utide. Og det er heller ikke sikkert for en ung kvinde at tage på farten. Heldigvis får hun chancen for at rejse videre, da Elizabeth ønsker at tage hende med til Pemberley.
Man kan sige, at dette er historien bag historien, da man her kommer ned bag alt skidtet; ned hvor der virkelig må knokles for at overleve. Bogens hovedpersoner er godt beskrevet. Man kommer tæt på Sarah, Polly, mrs. Hill og James. Deres liv og hverdag beskrives fint, og det er lige før, man kan mærke den silende regn, når Sarah for gud ved hvilken gang sendes afsted efter småting, som frøkenerne Bennet har glemt at anskaffe.
Handlingen lægger sig meget op af ”Stolthed og fordom” – man kan nærmest følge med fra kapitel til kapitel. Og da denne bogs kapitler indledes med et citat fra ”Stolthed og fordom”, behøver man ikke at have den originale fortælling liggende for at vide, hvad der foregår ”upstairs”. Dette er en meget vellykket fortælling om livet i en klassiker – set med andre øjne. Bogen kan varmt anbefales til Jane Austen-fans – jeg må dog advare om, at man efterfølgende får lyst til at genlæse ”Stolthed og fordom”!
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvordan var det at være tjenestepige i Huset Longbourn i den tid, hvor Elizabeth mødte mr. Darcy?
Dette er bogen, der beskriver tiden i Jane Austens ”Stolthed og fordom” set fra tjenestepigens synsvinkel. Da huset Longbourn ikke har så stor en husholdning, må tjenestepigen Sarah klare mange forskellige opgaver i løbet af ugen. Hun beskriver levende, hvordan en vaskedag foregår. Og vi kommer med på små ærinder i byen, når frøkenerne har glemt at bestille skorosetter i god tid. Maden skal serveres, både til hverdag, og når familien har vigtige gæster som mr. Collins eller Wickham. Især sidstnævnte giver store problemer i husholdningen, da han skamløst prøver på at forføre den yngste tjenestepige Polly, og kommer op at skændes med herskabstjeneren James Smith. Da James derefter forsvinder sporløst, er Sarah dybt ulykkelig. Hun indser dog, at hun ikke uden videre kan tage ud og lede efter ham, da hun ikke kan gå fra pladsen i utide. Og det er heller ikke sikkert for en ung kvinde at tage på farten. Heldigvis får hun chancen for at rejse videre, da Elizabeth ønsker at tage hende med til Pemberley.
Man kan sige, at dette er historien bag historien, da man her kommer ned bag alt skidtet; ned hvor der virkelig må knokles for at overleve. Bogens hovedpersoner er godt beskrevet. Man kommer tæt på Sarah, Polly, mrs. Hill og James. Deres liv og hverdag beskrives fint, og det er lige før, man kan mærke den silende regn, når Sarah for gud ved hvilken gang sendes afsted efter småting, som frøkenerne Bennet har glemt at anskaffe.
Handlingen lægger sig meget op af ”Stolthed og fordom” – man kan nærmest følge med fra kapitel til kapitel. Og da denne bogs kapitler indledes med et citat fra ”Stolthed og fordom”, behøver man ikke at have den originale fortælling liggende for at vide, hvad der foregår ”upstairs”. Dette er en meget vellykket fortælling om livet i en klassiker – set med andre øjne. Bogen kan varmt anbefales til Jane Austen-fans – jeg må dog advare om, at man efterfølgende får lyst til at genlæse ”Stolthed og fordom”!
Kommentarer