Anmeldelse
Hundehoved af Morten Ramsland
- Log ind for at skrive kommentarer
En forrygende slægtsroman om en norsk-dansk familie fra 1930’erne til i dag. Fuld af overraskelser, grotesk og morsom er den helt fortjent røget lige ind på bestsellerlisterne.
Romanen skildrer tre generationer: Første generation består af smugler og skibsingeniør Askild og hans kone, skibsrederdatteren Bjørk. Han er romanens egentlige hovedperson, som får et psykisk knæk som kz-fange og siden flygter ind i alkoholisme, medens hun er den, der overleverer de fleste historier om familien til fortælleren.
I anden generation følger vi deres 3 børn, hvoraf især den ældste med øgenavnet Flapøre får en eventyrlig skæbne. I tredje generation møder vi bogens unge fortæller, maleren Asger, og hans søster Stinne.
Den døende bedstemor Bjørk gemmer på hemmeligheder og en skat. Hun fortæller sine historier til barnebarnet Asger, som så skildrer sin farfar, sin far samt adskillige andre i slægten. Familien stammer fra Bergen og ender i Odense.
Der er mange dramatiske begivenheder og et stort persongalleri. Vi følger familiens op- og nedture og skæbnerne, som er vævet ind i hinanden, og vi hører om myterne i familien. Mændene flygter ofte, når jorden brænder under dem, og kærlighedshistorierne er tit tragiske, men samtidigt morsomme.
Bogen er meget begavet og velkomponeret med brug af magisk realisme, og fortælleren er klassisk alvidende. Det er ham, der hjemsøges af hundehovedet. Der er mange gode historier, grumme og voldsomme scener, som fortælles i et højt tempo.
En pragtfuld læseoplevelse. Bogen anbefales på det varmeste.
Forfatteren ( f.1971) er cand. mag. i dansk og kunsthistorie, og bogen er hans litterære gennembrud.
- Log ind for at skrive kommentarer
En forrygende slægtsroman om en norsk-dansk familie fra 1930’erne til i dag. Fuld af overraskelser, grotesk og morsom er den helt fortjent røget lige ind på bestsellerlisterne.
Romanen skildrer tre generationer: Første generation består af smugler og skibsingeniør Askild og hans kone, skibsrederdatteren Bjørk. Han er romanens egentlige hovedperson, som får et psykisk knæk som kz-fange og siden flygter ind i alkoholisme, medens hun er den, der overleverer de fleste historier om familien til fortælleren.
I anden generation følger vi deres 3 børn, hvoraf især den ældste med øgenavnet Flapøre får en eventyrlig skæbne. I tredje generation møder vi bogens unge fortæller, maleren Asger, og hans søster Stinne.
Den døende bedstemor Bjørk gemmer på hemmeligheder og en skat. Hun fortæller sine historier til barnebarnet Asger, som så skildrer sin farfar, sin far samt adskillige andre i slægten. Familien stammer fra Bergen og ender i Odense.
Der er mange dramatiske begivenheder og et stort persongalleri. Vi følger familiens op- og nedture og skæbnerne, som er vævet ind i hinanden, og vi hører om myterne i familien. Mændene flygter ofte, når jorden brænder under dem, og kærlighedshistorierne er tit tragiske, men samtidigt morsomme.
Bogen er meget begavet og velkomponeret med brug af magisk realisme, og fortælleren er klassisk alvidende. Det er ham, der hjemsøges af hundehovedet. Der er mange gode historier, grumme og voldsomme scener, som fortælles i et højt tempo.
En pragtfuld læseoplevelse. Bogen anbefales på det varmeste.
Forfatteren ( f.1971) er cand. mag. i dansk og kunsthistorie, og bogen er hans litterære gennembrud.
Kommentarer