Hulemanden af Jørn Lier Horst

Femte bind i serien om enkemand og efterforsker William Wisting er præcis lige så spændende som de tidligere, og ’Hulemanden’ sætter samtidig fokus på emner som ensomhed og identitetstyveri.

En mand findes død siddende i sin stue. Der har han siddet i flere måneder, uden at nogen har savnet ham. Han bor tilfældigvis på samme vej som efterforskeren William Wisting, men da det ikke ligner et mord, involveres politiet ikke. Til gengæld viser Wistings datter, journalisten Line, stor interesse for sagen og vælger at skrive en artikel om mennesker, som dør på den måde. Hun går straks i gang med at researche og får oven i købet adgang til den gamle mands lejlighed.

Wisting involveres i en sag om et lig af en mand, som bliver fundet under et grantræ. Han er ikke umiddelbart til at identificere, så mange instanser sættes i gang for at finde ud af, hvem han er. Alligevel er der noget ved fundet, som gør, at det helt store apparat sættes i gang. Sporene peger i retning af identitetstyveri og mystiske drabsmotiver, og da det er en kompliceret sag, vælger man at inddrage FBI og samtidig holde medierne på lang afstand, for ikke at gøre det endnu værre. Modsat andre sager, Wisting har været involveret i, undlader han denne gang at involvere Line, som også undlader at fortælle, hvad hun har gang i. Alligevel er de begge, uden at vide det, en del af den samme efterforskning.

Romanen er Jørn Lier Horsts femte i serien om William Wisting og Line. Den er rigtig spændende og til tider ret skummel, især når der foregår noget om natten. Sproget fungerer rigtig godt, og man føler virkelig, at man er sat godt ind i efterforskningsarbejdet, og i hvordan Wisting tænker, mens Lines rolle er mindre udførligt beskrevet, på trods af at hun denne gang har en meget central rolle i sagen. Hun drives som sædvanlig af sin nysgerrighed, og hendes side af sagen er med til at gøre historien rigtig uhyggelig. Historien er ikke nem at gennemskue, og jeg var helt opslugt fra ende til anden. Horst er god til at holde sine læsere fanget i historien.

Romanen er baseret på en virkelig hændelse, som gjorde stort indtryk på Horst for mange år siden. Det giver bogen et helt specielt præg, fordi ensomheden og det at dø, uden at nogen reagerer, er et evigt aktuelt emne, som man desværre alt for hurtigt glemmer.

Jørn Lier Horst har valgt at sige sit politiarbejde op for at koncentrere sig om at skrive bøger. Jeg glæder mig til at høre mere om Wisting og Line.