Anmeldelse
Holly - hviskeleg, bomber og en hundedyr misforståelse
- Log ind for at skrive kommentarer
Pernille Bønløkke Toustrup og Sophie Souid har skrevet en fin detektivroman, der også handler om at blive accepteret, selvom man er anderledes.
Holly hører ret dårligt på det ene øre, så hendes mor tager hende med til ørelæge. Hun får et neongrønt høreapparat, som er temmelig iøjnefaldende. Heldigvis har hun sine to gode venner, Magnus og Jose, og Jose er ret fingernem, så han regulerer høreapparatet for Holly. Og med et har Holly fået superhørelse!
Holly bliver først enormt svimmel, da alle lydene pludselig vælter ind over hende, men hun finder snart ud af at benytte superhørelsen til at gøre gode gerninger. Vil Pelle mon endelig lægge mærke til hende? Holly opdager også hurtigt, at hun nok alligevel hører for meget. Det er der vist flere, der er enige om. Lige indtil en berømt stjerne pludselig har brug for særlig hjælp.
Det er dejligt befriende, at hovedpersonerne i de fleste børnebøger ikke er perfekte, og at forfatterne har fokus på, at så mange forskelligheder som muligt er beskrevet i børnelitteraturen. Holly og hendes venner er både søde og opfindsomme, og jeg er sikker på, at børn fra ca. 9 år, der kan lide detektivhistorier, vil kunne lide dem. Bogen er fint illustreret i s/h af Maria Buchmann, og detaljen med at bogen er neongrøn som høreapparatet er en fin gimmick.
- Log ind for at skrive kommentarer
Pernille Bønløkke Toustrup og Sophie Souid har skrevet en fin detektivroman, der også handler om at blive accepteret, selvom man er anderledes.
Holly hører ret dårligt på det ene øre, så hendes mor tager hende med til ørelæge. Hun får et neongrønt høreapparat, som er temmelig iøjnefaldende. Heldigvis har hun sine to gode venner, Magnus og Jose, og Jose er ret fingernem, så han regulerer høreapparatet for Holly. Og med et har Holly fået superhørelse!
Holly bliver først enormt svimmel, da alle lydene pludselig vælter ind over hende, men hun finder snart ud af at benytte superhørelsen til at gøre gode gerninger. Vil Pelle mon endelig lægge mærke til hende? Holly opdager også hurtigt, at hun nok alligevel hører for meget. Det er der vist flere, der er enige om. Lige indtil en berømt stjerne pludselig har brug for særlig hjælp.
Det er dejligt befriende, at hovedpersonerne i de fleste børnebøger ikke er perfekte, og at forfatterne har fokus på, at så mange forskelligheder som muligt er beskrevet i børnelitteraturen. Holly og hendes venner er både søde og opfindsomme, og jeg er sikker på, at børn fra ca. 9 år, der kan lide detektivhistorier, vil kunne lide dem. Bogen er fint illustreret i s/h af Maria Buchmann, og detaljen med at bogen er neongrøn som høreapparatet er en fin gimmick.
Kommentarer