Anmeldelse
Hobbitten (Ved Jakob Levinsen, ill. Tove Jansson) J. R. R. Tolkien
- Log ind for at skrive kommentarer
Smuk genudgivelse af den kendte og elskede historie om Bilbo Sækker med sælsomme, magiske illustrationer af Tove Jansson.
Selvom hobbitter på ingen måde er tilhængere af eventyr, ender bogens hovedperson Bilbo Sækker midt i et voldsomt spændende et af slagsen.
Bilbo Sækker bor i et hul i jorden, om end et ret eksklusivt hobbit-hul. En dag kommer troldmanden Gandalf forbi til en kop te og en snak, og få dage senere er hele Bilbos magelige hobbit-liv med seks måltider om dagen, piberygning og lange gode ensartede dage vendt på hovedet. Gandalf har nemlig hele tretten dværge uden bordmanerer eller respekt for det velordnede hobbit-hjem med sig.
Dværgene er på vej ud på et livsfarligt eventyr for at tilbageerobre deres hjem i bjerget, der er spækket med skatte, og som den enorme arrogante drage Smaug stjal fra dem år tilbage. Gandalf har besluttet, at Bilbo skal med på eventyret i sin egenskab af tyv. Rejsen bliver et vendepunkt i Bilbos liv, og han møder både kæmpeørne, orker, varge, en særlig hamskifter og flere andre fremmedartede væsner. Men vigtigst af alt lærer han om værdien af kærlighed og troskab og bliver bekendt med sit eget værd. Nå ja, og finder en gammel guldring.
Siden ’Hobbitten’ udkom i 1937, har den været genudgivet på et hav af sprog utallige gange. Romanen er i min optik verdens bedste børnebog, skarpt forfulgt af vigtige svenske værker. Historien er på ingen måde blot en appetitvækker til Ringenes Herre, men er en fortælling med en enorm værdi i sig selv. Den giver desuden et mere flatterende billede af hobbitterne, end vi får i ’Ringenes Herre’. De er nemlig langt mere end små skabninger med stor appetit og hjemvé. Bilbo er helt sin egen, han omgås sandheden med en vis lethed og er mere listig end de fleste.
I 1960’erne var Tove Jansson begyndt at udarbejde illustrationer til andre forfatteres værker og havde lagt Mumitroldene bag sig. Da Astrid Lindgren spurgte Tove Jansson, om hun kunne være interesseret i at illustrere den svenske udgave af ’Hobbitten’, sagde hun heldigvis ja. Hendes illustrationer er charmerende, tidløse og magiske og passer perfekt til den fantastiske fortælling. Hendes slægtskab med J.R.R Tolkien bliver ret tydeligt gennem hendes mørke og alligevel lidt barnlige tegninger, der indfanger en underliggende uhygge hos både forfatter og illustrator.
For dem der endnu er så heldige ikke at have læst ’Hobbitten’, vil jeg blot sige: Nyd den, det bliver en af dine største læseoplevelser. Husk at lade håret på fødderne stå!

Kommentarer