Anmeldelse
Hjertet der faldt i søvn af Claus Ejner
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En sproglig energi, en anderledeshed og en vilje til det overrumplende. Det skal blive meget spændende at følge forfatterskabets forløb herfra.
Claus Ejners debut-digtsamling opsamler digte, der tidligere har været publiceret i tidsskrifter, og byder også på en del helt nye tekster. Den første tekst, man møder, byder på dette udsagn:
"gu vil jeg ej være lotion mod tør hud"
Den tekst kan udmærket stå som et fyndigt motto for Claus Ejners digteriske bestræbelser. Det er ikke pænhed eller rundhed, der er hans projekt, hans digte har masser af kant, overraskende metaforer, en stor sproglig energi, som kan udløses i overraskende kortslutninger - som her i et af bogens efter min mening bedste digte, ’agitpop’:
"et søm i panden
gør ingen til en
knage
et hul i panden
gør ingen til et
fuglehus
alligevel er det væsentligt at huske at børste
tænderne
så vandet bobler under øjnenes grydelåg"
Altså en veloplagt leg med de to metaforer - og så den afsluttende kortslutning. Den slags gør et godt digt. Man kan vælge at følge flere spor i samlingen. Den handler om livet i almindelighed, den handler om samlivet med et andet menneske, og den handler om samfundet. For nu at tage det sidste først, så får samfundet hvasse hug i et digt som dette:
"samfundet er en prop i røven
afføringsregulering
vores hjerner er hømhøm-poser
vi skal vide vi ikke går glip af noget
vi er tomrumsidealister
vores bevidsthed består af tillægsord
der bøjes"
Samlivet med det andet menneske skildres som udfordrende og kompliceret som i denne tekst:
"jeg ved det
du ved det
vi gaber
fordi ordene
er en rulletrappe
der er gået i stå"
Og nedskrivningen mod et lavpunkt skildres
"hvordan kan det gå så galt?
jeg har støv på brilleglassene
det er min pik
der ligger som pølse i din hotdog
jeg er det sidste stykke papir
på den sidste rulle wc-papir"
Så kan man vel dårligt komme længere ned...
Lad mig slutte med endnu et af samlingens bedste digte, det trodsige ’hjertet er et løst organ hoppende rundt i et raflebæger’:
"ok så jeg er en konvolut
diagnosen er åbent kraniebrud
men det er da bedre
end at være en buket blomster
og stå bagbunden i vand op til halsen"
Det forekommer på baggrund af denne lille digtsamling lidt svært at få en klart billede af, hvor Claus Ejner vil bevæge sig hen. Men der er en sproglig energi, en anderledeshed og en vilje til det overrumplende der gør, at det skal blive meget spændende at følge forfatterskabets forløb herfra.
Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En sproglig energi, en anderledeshed og en vilje til det overrumplende. Det skal blive meget spændende at følge forfatterskabets forløb herfra.
Claus Ejners debut-digtsamling opsamler digte, der tidligere har været publiceret i tidsskrifter, og byder også på en del helt nye tekster. Den første tekst, man møder, byder på dette udsagn:
"gu vil jeg ej være lotion mod tør hud"
Den tekst kan udmærket stå som et fyndigt motto for Claus Ejners digteriske bestræbelser. Det er ikke pænhed eller rundhed, der er hans projekt, hans digte har masser af kant, overraskende metaforer, en stor sproglig energi, som kan udløses i overraskende kortslutninger - som her i et af bogens efter min mening bedste digte, ’agitpop’:
"et søm i panden
gør ingen til en
knage
et hul i panden
gør ingen til et
fuglehus
alligevel er det væsentligt at huske at børste
tænderne
så vandet bobler under øjnenes grydelåg"
Altså en veloplagt leg med de to metaforer - og så den afsluttende kortslutning. Den slags gør et godt digt. Man kan vælge at følge flere spor i samlingen. Den handler om livet i almindelighed, den handler om samlivet med et andet menneske, og den handler om samfundet. For nu at tage det sidste først, så får samfundet hvasse hug i et digt som dette:
"samfundet er en prop i røven
afføringsregulering
vores hjerner er hømhøm-poser
vi skal vide vi ikke går glip af noget
vi er tomrumsidealister
vores bevidsthed består af tillægsord
der bøjes"
Samlivet med det andet menneske skildres som udfordrende og kompliceret som i denne tekst:
"jeg ved det
du ved det
vi gaber
fordi ordene
er en rulletrappe
der er gået i stå"
Og nedskrivningen mod et lavpunkt skildres
"hvordan kan det gå så galt?
jeg har støv på brilleglassene
det er min pik
der ligger som pølse i din hotdog
jeg er det sidste stykke papir
på den sidste rulle wc-papir"
Så kan man vel dårligt komme længere ned...
Lad mig slutte med endnu et af samlingens bedste digte, det trodsige ’hjertet er et løst organ hoppende rundt i et raflebæger’:
"ok så jeg er en konvolut
diagnosen er åbent kraniebrud
men det er da bedre
end at være en buket blomster
og stå bagbunden i vand op til halsen"
Det forekommer på baggrund af denne lille digtsamling lidt svært at få en klart billede af, hvor Claus Ejner vil bevæge sig hen. Men der er en sproglig energi, en anderledeshed og en vilje til det overrumplende der gør, at det skal blive meget spændende at følge forfatterskabets forløb herfra.
Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.
Kommentarer