Hjernen af David Eagleman

Hvordan former livet din hjerne, og hvordan former hjernen dit liv? Bogen om vores vigtige organ er til tider fortænkt og fortærsket, men samtidig interessant og tankevækkende.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at hjernen er et meget vigtigt organ for mennesket. I særdeleshed i forhold til at tænke og have en bevidsthed. Men hjernen er også med til at gøre verden interessant; uden den ville verden tage sig ud som bølger og kemiske sammensætninger. Hjernen omformer verden til lyd, lugt, følelser og smag – med andre ord til sansning. Det interessante ved denne fagbog er ikke denne åbenlyse erkendelse, men i stedet hvor anstrengende det er for hjernen, når mennesket vil gøre selv det mindste. Dette belyser Eagleman igennem, for det meste, interessante og givende cases og eksempler.

Sproget er lettilgængeligt, uden at det tager læseren for meget i hånden. Det fungerer især godt med de informationsbokse, der kommer i løbet af bogen, hvor man fx kan læse mere om Rumæniens børnehjem i forhold til, hvordan det påvirker børns ageren i verden, hvis de vokser op uden omsorg. Netop dette afsnit er rystende læsning, som bl.a. opsummeres med: ”Uden et miljø kendetegnet af følelsesmæssig omsorg og kognitiv stimulering kan menneskehjernen ikke udvikle sig normalt. ”

En pointe, der også går igen i Imran Rashids Sluk – kunsten at overleve i en digital verden, dog med et noget andet fokus. Vi skal passe på vores hjerne, især når vi vokser op, og forbindelsen mellem neuronerne dannes. Med andre ord er vi – igen ikke en overraskelse – ikke færdige, når vi fødes, og det er vigtigt at hjernen udvikler sig til at håndtere stadig flere indtryk.

Vi stoler meget på vores hjerne, men erindringer har det med at klumpe sig sammen, og man kan forholdsvist let plante et falskt minde i hjernen og tro, at det var sådan og sådan, det skete. Når man tænker tilbage, finder man nye detaljer, der understøtter eksempeltvis et brud. Derfor stiller Eagleman også et spørgsmål ved hvert kapitel som fx ”Hvem har styringen?” og ”Hvad er virkelighed?”

Besvarelsen af disse spørgsmål er meget lærende, især hvis man er interesseret i menneskelige handlinger og psykologi. Der kommer en række relevante emner i spil, som fx hvordan tumorer i hjernen påvirker personen (fx til at begå mord), at hver hjerne er unik, hvordan hjernen kan fritage os fra straf under visse omstændigheder og hvordan propaganda kan påvirke os.

I nogle tilfælde er det dog, som om der trædes vande, blandt andet pointen om at hjernen er under konstant forandring forekommer noget fortærsket. Variationerne af pointen bliver brugt afsluttende adskillige gange, og den sad allerede fast første gang. Desuden virker nogle afsnit, modsat det gennemtærskede, for sparsommelige eller indskudte. Dette gælder bl.a. afsnittet om den kinesiske filosof Zhuang Zi, der lige kastes ind som en slyngbemærkning – så måske hellere undvære netop det afsnit. Derudover virker sidste afsnit ”Hvem vil vi være i fremtiden?” meget spekulativt og gør sig måske netop bedst på tv, hvorfra Eagleman også er kendt.

Til sidst i min læsning, om menneskets fremtid og de nærmest uendelige muligheder for at skifte ud i kroppen og uploade vores bevidsthed, kom jeg til at tænke på novellen ’Patienten’ af Peter Seeberg og fik lyst til at spørge: hvornår er vi ikke længere os selv? Og dét er måske bogens vigtigste egenskab; den får mig til at undres. Det er spændende at læse om hjernen, at høre om cases og få mere at vide om, hvordan jeg og hjerne arbejder sammen og til tider modarbejder hinanden. Det er en lærerig bog om det måske vigtigste organ, vi har: Hjernen.