Anmeldelse
Hjem til mig af Trude Marstein
- Log ind for at skrive kommentarer
Av, hvor gør den ondt. Denne indfølte og overbevisende skildring af en moderne Don Juan set indefra er den sørgeligste bog, jeg længe har læst.
Romanens fortæller, lægen Ove, er gennem mere end 30 år sine skiftende koner notorisk utro. Han elsker sin kone, den gæve sygeplejerske Wenche, sine to piger og sin hund. Beskrivelserne af hverdagslivet og den betingelses- og hjælpeløse kærlighed til børnene er ikke set med samme levende detaljeringsgrad siden Knausgaard.
Men samtidig kan han simpelthen ikke holde sig fra andre kvinder, og han indleder forskellige forhold ved siden af. Løgnene hober sig op, og til sidst går det selvfølgelig galt på den mest pinagtige måde. Han stifter straks en ny familie med elskerinden Marion, der en helt anden type, en humørsvingende skuespiller, som lever et bohemeliv. Heller ikke deres forhold kan holde, og som tres-årig er Ove stadig på jagt, nu i form af netdating.
Umiddelbart giver referatet det indtryk, at Ove blot er et dumt svin, som ikke kan holde pikken i bukserne. Men forfatteren har valgt Oves synsvinkel gennem hele bogen, hvilket betyder, at vi alligevel får en slags forståelse for ham og hans usympatiske handlinger. Han føler selv, at han ikke har nogle valg, og at han gør tingene, så godt han kan, mens han stresser rundt for at få en fri time eller et påskud til et telefonopkald. Spændt ud mellem familielivets krav, de moralske skrupler og sin utæmmelige libido forekommer han så martret, at man får lyst til på samme tid at stryge ham over kinden og sparke ham der, hvor det gør mest ondt.
Hans livs tragedie er, at han som personificeringen af den moderne mands splittelse mellem frihedsidealet og kernefamilien aldrig er fuldt og helt til stede i sit eget liv. Han tænker på konen og børnene, når han ligger i elskerindens seng og på elskerinden, når han sidder ved spisebordet med familien. Som han selv siger i et indsigtens øjeblik: ”Jeg skulle ikke have været her sammen med hende. Jeg havde aldrig været hvor jeg burde når jeg burde være der, men altid andre steder”.
På den måde handler romanen ikke kun om utroskab, men mere eksistentielt om hvordan livet løber ud mellem fingrene på os, hvis vi ikke tager ansvar for vore egne valg.
- Log ind for at skrive kommentarer
Av, hvor gør den ondt. Denne indfølte og overbevisende skildring af en moderne Don Juan set indefra er den sørgeligste bog, jeg længe har læst.
Romanens fortæller, lægen Ove, er gennem mere end 30 år sine skiftende koner notorisk utro. Han elsker sin kone, den gæve sygeplejerske Wenche, sine to piger og sin hund. Beskrivelserne af hverdagslivet og den betingelses- og hjælpeløse kærlighed til børnene er ikke set med samme levende detaljeringsgrad siden Knausgaard.
Men samtidig kan han simpelthen ikke holde sig fra andre kvinder, og han indleder forskellige forhold ved siden af. Løgnene hober sig op, og til sidst går det selvfølgelig galt på den mest pinagtige måde. Han stifter straks en ny familie med elskerinden Marion, der en helt anden type, en humørsvingende skuespiller, som lever et bohemeliv. Heller ikke deres forhold kan holde, og som tres-årig er Ove stadig på jagt, nu i form af netdating.
Umiddelbart giver referatet det indtryk, at Ove blot er et dumt svin, som ikke kan holde pikken i bukserne. Men forfatteren har valgt Oves synsvinkel gennem hele bogen, hvilket betyder, at vi alligevel får en slags forståelse for ham og hans usympatiske handlinger. Han føler selv, at han ikke har nogle valg, og at han gør tingene, så godt han kan, mens han stresser rundt for at få en fri time eller et påskud til et telefonopkald. Spændt ud mellem familielivets krav, de moralske skrupler og sin utæmmelige libido forekommer han så martret, at man får lyst til på samme tid at stryge ham over kinden og sparke ham der, hvor det gør mest ondt.
Hans livs tragedie er, at han som personificeringen af den moderne mands splittelse mellem frihedsidealet og kernefamilien aldrig er fuldt og helt til stede i sit eget liv. Han tænker på konen og børnene, når han ligger i elskerindens seng og på elskerinden, når han sidder ved spisebordet med familien. Som han selv siger i et indsigtens øjeblik: ”Jeg skulle ikke have været her sammen med hende. Jeg havde aldrig været hvor jeg burde når jeg burde være der, men altid andre steder”.
På den måde handler romanen ikke kun om utroskab, men mere eksistentielt om hvordan livet løber ud mellem fingrene på os, hvis vi ikke tager ansvar for vore egne valg.
Kommentarer