Anmeldelse
Hestvik af Gerður Kristný
- Log ind for at skrive kommentarer
Alle vore idylliske forestillinger om barndom og ’at der er så dejligt på landet’ bliver revet fra hinanden af islandske Gerður Kristný i den psykologiske gyser 'Hestvik'.
En ung islandsk alenemor tager på weekend med sin 12-årige søn ud til familiens gamle sommerhus, hvor hun førhen har tilbragt mange somre sammen med sine forældre. Her møder mor og søn naboer, som viser sig at være moderens bekendte fra fortiden. Dette møde er bestemt ikke rart og da børn forsvinder, bliver det endnu mere knugende. Som læser suges vi ind i og rundt i fortid og nutid, som bliver præsenteret på meget uhyggelig vis, ikke højtråbende og med store armbevægelser, men mere helt stille og roligt, hvilket er meget mere skræmmende.
Huset er primitivt og allerede på vejen derud brokker sønnen sig over at der ikke er internet eller elektricitet. ”Hvad skal vi lave”, spørger sønnen Dori. ”Vi kan tænde op i grillen og måske kører til Valhal og købe en is”, svarer mor Elin. Og det lyder jo meget sommerhusagtigt. Men sådan bliver det langtfra.
Da de ankommer ånder alt fred og idyl og det, der tegner til at blive en små kedelig weekend, ender med at blive et højspændt drama for læseren. Selv sad jeg med livet i hænderne og undrede mig over, den måde alle reagerede på. Det er som om at al tankevirksomhed er brændt helt sammen og reaktionsmønstrene er usunde. Alting er så uheldsvangert og der ulmer en udefinerbar uhygge over den ene dag romanen foregår. Uden at røbe for meget, så må jeg tilstå, at nogle romanens personer både er ondskabsfulde og næsten gyseragtige, samtidig med at det bare er helt almindelige familier på weekendtur i sommerhus.
Men ud over det psykologiske gys, er der også historien om en ung kvinde, der gerne vil noget andet med sit liv, en kvinde der er (uhelbredelig?) syg. En kvinde som har et besynderligt reaktionsmønster, men også en kvinde der til tider nærmest opfører sig som et barn. Jeg kan helt klart anbefale 'Hestvik', som dragende psykologisk læseoplevelse, der vil egne sig i en læsekreds, hvor man kan få talt den ordentligt igennem og prøve at forstå alt det, der står mellem linjerne.
- Log ind for at skrive kommentarer
Alle vore idylliske forestillinger om barndom og ’at der er så dejligt på landet’ bliver revet fra hinanden af islandske Gerður Kristný i den psykologiske gyser 'Hestvik'.
En ung islandsk alenemor tager på weekend med sin 12-årige søn ud til familiens gamle sommerhus, hvor hun førhen har tilbragt mange somre sammen med sine forældre. Her møder mor og søn naboer, som viser sig at være moderens bekendte fra fortiden. Dette møde er bestemt ikke rart og da børn forsvinder, bliver det endnu mere knugende. Som læser suges vi ind i og rundt i fortid og nutid, som bliver præsenteret på meget uhyggelig vis, ikke højtråbende og med store armbevægelser, men mere helt stille og roligt, hvilket er meget mere skræmmende.
Huset er primitivt og allerede på vejen derud brokker sønnen sig over at der ikke er internet eller elektricitet. ”Hvad skal vi lave”, spørger sønnen Dori. ”Vi kan tænde op i grillen og måske kører til Valhal og købe en is”, svarer mor Elin. Og det lyder jo meget sommerhusagtigt. Men sådan bliver det langtfra.
Da de ankommer ånder alt fred og idyl og det, der tegner til at blive en små kedelig weekend, ender med at blive et højspændt drama for læseren. Selv sad jeg med livet i hænderne og undrede mig over, den måde alle reagerede på. Det er som om at al tankevirksomhed er brændt helt sammen og reaktionsmønstrene er usunde. Alting er så uheldsvangert og der ulmer en udefinerbar uhygge over den ene dag romanen foregår. Uden at røbe for meget, så må jeg tilstå, at nogle romanens personer både er ondskabsfulde og næsten gyseragtige, samtidig med at det bare er helt almindelige familier på weekendtur i sommerhus.
Men ud over det psykologiske gys, er der også historien om en ung kvinde, der gerne vil noget andet med sit liv, en kvinde der er (uhelbredelig?) syg. En kvinde som har et besynderligt reaktionsmønster, men også en kvinde der til tider nærmest opfører sig som et barn. Jeg kan helt klart anbefale 'Hestvik', som dragende psykologisk læseoplevelse, der vil egne sig i en læsekreds, hvor man kan få talt den ordentligt igennem og prøve at forstå alt det, der står mellem linjerne.
Kommentarer