Der er netop udgivet en ny oversættelse af Skruen strammes, men anmeldelserne gjorde mig så interesseret at jeg måtte ty til mit biblioteks magasin og den gamle oversættelse fra 1968 af denne lille gyser fra 1898 - og det var heller ikke noget dårligt valg.
Fortælleren i Skruen strammes er den unge præstedatter, som får arbejde som guvernante for to forældreløse overklassebørn. Den ældste af børnene, en dreng på ti, er blevet bortvist fra sin kostskole. De lever som i en osteklokke på børnenes onkels gods i et lille halvt år. Guvernanten kæmper en heroisk kamp for at bevare børnene uberørte af den ondskab, som hun oplever kommer fra to husspøgelser, som børnene muligvis står i kontakt med...
Selv om bogen er en lille fritidssag fra den amerikansk/britiske forfatter Henry James' (1843-1916) hånd er der en tiltagende klaustrofobisk gyserstemning i bogen - både pga. et godt plot og et flot sprog. Og så er hele bogen bygget op på antydninger: Hvad er sandhed og hvad er uvirkeligt. Er historien i det hele taget reel eller foregår den bare i guvernantens neurotiske hoved?
En lille god spøgelseshistorie, som godt nok er en bagatel og hvor man ikke skal forvente det store Stephen King'ske udtræk, men Skruen strammes er værd at læse for sit gode sprog, sin klaustrofobiske stemning og for sin "engelskhed" i miljøet.
Fra Bogbrokken
Kommentarer