Anmeldelse
Hemmelighederne der skal fortælles
- Log ind for at skrive kommentarer
I tråd med kampagnen Stop vold mod børn*, der kører af staben i uge 46 og 47, har jeg læst forskellige ungdoms -og voksenbøger om børn der bliver udsat for vold og seksuelle overgreb. Dette er en af dem:
Dyt båt coconut(2016) er skrevet af Glenn Ringtved, forfatter til flere børne -og ungdomsbøger. Den er primært skrevet til unge man kan og bør også læses af voksne. Bogen er nem at læse og man kommer hurtigt igennem den.
Temaet i bogen er seksuelle overgreb begået af et familiemedlem. Et meget tabubelagt emne, der desværre rammer flere end man tror. Ofte forekommer de skrækkelige historier i barndommen og kommer først frem i lyset, når man er blevet voksen. Og ligesom i de sager hvor børn er udsat for fysisk og psykisk vold, er der en masse skam og svigt forbundet med disse forfærdelige overgreb og det kræver en stor portion mod, at betro sig til en ansvarlig voksen eller ven.
"Det er en stor ting at turde tro på, at andre vil én noget godt. Men man er nok nødt til at prøve. Ellers er livet jo slet ikke til at holde ud." - Dyt båt coconut s. 171
Historien handler om den 13årige Lasse der i en alder af 9 år bliver forulempet af et nært, ungt familiemedlem. Skam og trusler på livet gør at han kun betror sig til én voksen, der viser sig at svigte ham på grusom vis. Derefter tør han slet ikke fortælle noget til hans mor eller andre for den sags skyld. Men oplevelsen kan ikke gemmes væk og han går fra at være en fodboldglad dreng, til først at være meget udadreagerende til helt at vende sig ind i sig selv.
Den meget spørgende mor er bekymret og forsøger på bedste mor-manér, at få Lasse ud af hans lille verden bag computerskærmen. Dette lykkes ikke særlig godt og det frygtelige minde fra fortiden pustes til live på ny. Lasse forsøger, over en internetportal, at finde andre som ham. Denne portal bliver starten på et venskab og en forløsning, som ingen havde regnet med.
Bogen indeholder både en snert af humor og lethed, samtidig med at den giver et billede af hvor svært det er, at få fortalt den tunge hemmelighed til nogen. Særligt når man ikke ved hvilke konsekvenser det vil få i den anden ende. Fortællingen er ikke for detaljeret, men der bliver lagt vægt på hvor vigtigt det er at få det sagt. At få brudt tabuet og give de mennesker der vil en det godt en chance for at gøre det rigtige.
Jeg kan varmt anbefale bogen til både almindelig læsning og til undervisning for aldersgruppen 12+
*Kampagnen er landsdækkende og kan bl.a. opleves på 38 biblioteker rundt om i landet. Jeg står for kampagnen på Brønderskev Bibliotek, hvor der vil være fokus på fysisk -og psykisk vold, med fakta og mulighed for selv at formulere hvad der anses som psykisk vold og almingelig opdragelse. Samtidig vil der komme forskellig indslag på drTv om temaet.

Kommentarer