Velskrevet historie om kærlighed og magi og om at være anderledes og forfulgt. Pernille Eybye har begået en storslået fantasyroman, og jeg nød hver eneste side.
’Heksejægerens bytte’ er så spændende, at jeg indimellem måtte lægge den fra mig for at få luft. Historien er så rørende, at jeg flere gange kneb en tåre eller to. Sidst, men ikke mindst, er den så irriterende, at jeg havde lyst til at slå personerne oven i hovedet. Pragtfuldt med en bog, der på den måde kan bringe følelserne i kog.
Lill og Taysin flygter fra Gida, da byen angribes af heksejægere. De tør ikke blive, fordi de samme dag har hjulpet en familie, hvor en lille pige nær var endt på bålet, og bare det at hjælpe en heks, er der dødsstraf for i Perina. Vi følger deres langt fra ufarlige flugt mod hovedstaden, og de møder både slavehandlere og heksejægere, men heldigvis også flinke og hjælpsomme mennesker på deres vej.
Der er fuld fart på fortællingen fra starten, og plottet holder hele vejen. Der er konstant overraskelser i vente, og meget lidt er, som man først tror. Bogen er meget, meget flot med en lækker typografi, tykke sider og en helt fantastisk forside. Sproget er flydende og dejligt beskrivende, så bogen er, til trods for dens tykkelse, velegnet til både unge og voksne, der gerne vil læse en god fantasy roman. Anden del af serien er skrevet af Carina Evytt, og de to er gået i gang med sammen at skrive tredje del. Og de må meget gerne skynde sig, for det bliver spændende at få de to helt vidunderlige fortællinger fra Perina flettet sammen.
I mellemtiden vil jeg anbefale Lene Dybdahls ’Skyriel’ eller Kenneth Bøgh Andersens serie ’Djævlekrigen’. Begge repræsentanter for god dansk fantasy.
Kommentarer