Anmeldelse
Hedebølge i august af Andrea Camillleri
- Log ind for at skrive kommentarer
For tiende gang kan du nu tage til Vigata på Sicilien med kommissær Montalbano. Det er altid en fornøjelse at opleve hans selskab, måltider og svømmeture i det svale Middelhav.
Denne gang handler historien om liget af en ung kvinde, der dukker op i et udlejnings-feriehus. Dette hus har den åbenbart italienske specialitet, at det er bygget i to etager, selvom byggetilladelsen kun er til én. Hvad gør man så? Begraver den nederste i sand og ansøger senere om lovliggørelse. Ejeren er død, så det har stået således i flere år, og det er op til Montalbano at grave, både i sand og i hændelser flere år tilbage.
Som det også karakteriserede de tidligere bøger, så er Camillieris bøger rare at være sammen med. Nok optræder der lig fra tid til anden, men der er generelt ikke megen vold, der er korruption, præcis som vores fordomme fortæller os om Sicilien, og der er beskrivelser af Italiensk liv, mad og varme, så det er som at være der selv.
Sagen er lidt indviklet, Montalbano overtræder næsten lige så mange grænser som andre sicilianere, men til slut får han alt trævlet op. Han er, som så ofte før, lidt på kant med sin kæreste, Livia, der godt kan reagere lidt irrationelt, så hun tager hjem. Montalbano har nu efterhånden passeret de 50, men savner egentlig ikke appetit på livets serveringer, men han møder i denne sag en meget smuk og udspekuleret pige, der bliver en stor frustration for ham. Stakkels Montalbano, jeg håber snart at møde ham igen i lidt bedre humør.
Fordanskningen er som vanligt fyldt med humor og professionalisme, men det er jo også Thomas Harder, der står bag.

Kommentarer