Havfruen af Camilla Läckberg

Skyggen fra fortiden kan pludselig vise sig at have stor magt. En cocktail af mangel på omsorg og massiv mobning kan få vidtrækkende konsekvenser som her.

En familie sættes under hårdt pres, da faderen Magnus Kjellner forsvinder. De får ingen forklaring, der findes ikke noget lig, bare stor tomhed. Konen Cia kæmper for at få hverdagen til at fungere for hende og børnene.

Patrick Hedström er politiets mand på sagen. Han sidder med mange ubesvarede spørgsmål, da en ny sag pludselig opstår. Forfatteren Christian, som er ven af Erica Falck, modtager trusselsbreve, hvilket Erica opdager tilfældigt. Christian slår det bare hen, men nu er Ericas nysgerrighed vakt.

Selv om Erica er højgravid holder hun sig ikke tilbage for at hjælpe Patrick. Hun laver sin egen research, især fordi at Christian er meget lukket omkring sin fortid og ikke lader nogen komme tæt på. Dette begynder også at have stor betydning for hans privatliv. Og herfra begynder historien at eskalere. Da også Christians barndomsvenner inddrages i sagen, bliver det mere end selv en højgravid kvinde kan hamle op med.

Romanen er den sjette i serien om Patrick og Erica. Den er godt skruet sammen, og det er et godt plot. Personbeskrivelserne er rigtig gode, man får god psykologisk indsigt i de enkelte personers liv, og det betyder at man bedre forstår at de agerer som de gør. Der er mange ledetråde i romanen, som samles flot i slutningen, selvom det er noget af et puslespil. Romanen viser nogle af de sorte sider i menneskets sind, som vi nok alle er afskrækkede af. Uanset hvor hårdt man kæmper, kan de sår, man fik i sjælen under sin opvækst, være svære at hele. Det, som burde være fortrængt, hober sig op og bliver for meget. Og derefter kanaliseres det ud f.eks som ondskab eller vrede. Hvilket denne roman er et glimrende eksempel på. Romanen er nem at læse, sproget flyder godt, og der er en historie at bygge videre på. Godt gået Läckberg.