Anmeldelse
Havbogen af Morten A. Strøksnes
- Log ind for at skrive kommentarer
Den norske journalist og forfatter Morten A. Strøksnes har skabt en kritikerrost bestseller, som hører hjemme i reolen hos alle med hang til skønne naturskildringer og fantastiske søfortællinger.
'Havbogen eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider' er en beskrivelse af forfatterens mission for sammen med kunstnervennen Hugo at fange en af de enorme grønlandshajer, som færdes i de nordnorske fjorde. Hugo kommer af en gammel fiskerslægt, og de to venner deler en livslang fascination af havet og dets storslåede, mærkværdige dyreliv. At fange grønslandshajen - ”et glubsk monster med mange hundrede millioner års evolution i ryggen, potentielt dødelige giftstoffer i blodet, parasitter i øjnene og tænder som på en overdimensioneret rævesaks” – er på én og samme tid en slags fandenivoldsk kærlighedserklæring til havet, en bekræftelse af de to mænds venskab og en dumdristig manddomsprøve.
Men ’Havbogen’ er ikke kun en rejsedagbog om Morten og Hugo, deres venskab og langvarige hajjagt: undervejs inkorporerer Strøksnes et væld af biologiske og zoologiske data og beskrivelser af havets dyreliv krydret med maritimhistoriske anekdoter, nedslag i søfartens, fiskeriets og hvalfangstens historie samt en god dosis litterære referencer til bl.a. George Orwell, Arthur Rimbaud og – selvfølgelig – Herman Melville. Og så har jeg slet ikke nævnt de mangfoldige digressioner udi bl.a. oceanografiens, mytologiens, astronomiens, geologiens og meteorologiens områder. Man kunne tro at et så ambitiøst, encyklopædisk projekt ville blive en litterær rodebutik, men det er tværtimod en fascinerende rejse gennem havets dybder med forfatteren som yderst kompetent guide.
De mange historier og fakta knyttes sammen af rammefortællingen om de to venner i gummibåden på Lofothavet, og Strøksnes skriver med stort fortællermæssigt overskud og en god portion humor, som især kommer til sin ret i beskrivelsen af vennen Hugo. Med ’Havbogen’ bevæger Strøksnes sig i krydsfeltet mellem selvbiografisk essayistik og populærvidenskabelig formidling. Tættest ligger bogen nok på, hvad man i den engelsksprogede verden kalder ”nature writing”, dvs. værker af mere eller mindre filosofisk tilsnit og ofte med skønlitterære stiltræk, som udforsker og reflekterer over naturen og menneskets forhold til den.
Kender man til denne litteratur er det svært at overse lighederne mellem ’Havbogen’ og den britiske forfatter Philip Hoares bog ’Leviathan, or the Whale’ fra 2008: også her finder læseren en skøn blanding af selvbiografi, naturskildring og rejsedagbog, idet Hoare sammenfletter sine personlige naturoplevelser og refleksioner over menneskets forhold til havet med en redegørelse for hvalens natur- og kulturhistorie. Dermed foregriber han i høj grad Strøksnes’ jagt på grønlandshajen (at Strøksnes kender til Hoares bog fremgår af hans noter).
Selvom ’Havbogen’ altså ikke er helt så unik i sin udformning, som man måske kunne tro, er der ingen tvivl om at Morten A. Strøksnes har givet os en dybsindig, lærd og varmt humoristisk bog om livet i og på havet, som alle, der kender til længslen efter de åbne, blå vidder, vil få stor glæde af.
Søren Feldtfos Thomsen, Norddjurs Biblioteker
- Log ind for at skrive kommentarer
Den norske journalist og forfatter Morten A. Strøksnes har skabt en kritikerrost bestseller, som hører hjemme i reolen hos alle med hang til skønne naturskildringer og fantastiske søfortællinger.
'Havbogen eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider' er en beskrivelse af forfatterens mission for sammen med kunstnervennen Hugo at fange en af de enorme grønlandshajer, som færdes i de nordnorske fjorde. Hugo kommer af en gammel fiskerslægt, og de to venner deler en livslang fascination af havet og dets storslåede, mærkværdige dyreliv. At fange grønslandshajen - ”et glubsk monster med mange hundrede millioner års evolution i ryggen, potentielt dødelige giftstoffer i blodet, parasitter i øjnene og tænder som på en overdimensioneret rævesaks” – er på én og samme tid en slags fandenivoldsk kærlighedserklæring til havet, en bekræftelse af de to mænds venskab og en dumdristig manddomsprøve.
Men ’Havbogen’ er ikke kun en rejsedagbog om Morten og Hugo, deres venskab og langvarige hajjagt: undervejs inkorporerer Strøksnes et væld af biologiske og zoologiske data og beskrivelser af havets dyreliv krydret med maritimhistoriske anekdoter, nedslag i søfartens, fiskeriets og hvalfangstens historie samt en god dosis litterære referencer til bl.a. George Orwell, Arthur Rimbaud og – selvfølgelig – Herman Melville. Og så har jeg slet ikke nævnt de mangfoldige digressioner udi bl.a. oceanografiens, mytologiens, astronomiens, geologiens og meteorologiens områder. Man kunne tro at et så ambitiøst, encyklopædisk projekt ville blive en litterær rodebutik, men det er tværtimod en fascinerende rejse gennem havets dybder med forfatteren som yderst kompetent guide.
De mange historier og fakta knyttes sammen af rammefortællingen om de to venner i gummibåden på Lofothavet, og Strøksnes skriver med stort fortællermæssigt overskud og en god portion humor, som især kommer til sin ret i beskrivelsen af vennen Hugo. Med ’Havbogen’ bevæger Strøksnes sig i krydsfeltet mellem selvbiografisk essayistik og populærvidenskabelig formidling. Tættest ligger bogen nok på, hvad man i den engelsksprogede verden kalder ”nature writing”, dvs. værker af mere eller mindre filosofisk tilsnit og ofte med skønlitterære stiltræk, som udforsker og reflekterer over naturen og menneskets forhold til den.
Kender man til denne litteratur er det svært at overse lighederne mellem ’Havbogen’ og den britiske forfatter Philip Hoares bog ’Leviathan, or the Whale’ fra 2008: også her finder læseren en skøn blanding af selvbiografi, naturskildring og rejsedagbog, idet Hoare sammenfletter sine personlige naturoplevelser og refleksioner over menneskets forhold til havet med en redegørelse for hvalens natur- og kulturhistorie. Dermed foregriber han i høj grad Strøksnes’ jagt på grønlandshajen (at Strøksnes kender til Hoares bog fremgår af hans noter).
Selvom ’Havbogen’ altså ikke er helt så unik i sin udformning, som man måske kunne tro, er der ingen tvivl om at Morten A. Strøksnes har givet os en dybsindig, lærd og varmt humoristisk bog om livet i og på havet, som alle, der kender til længslen efter de åbne, blå vidder, vil få stor glæde af.
Søren Feldtfos Thomsen, Norddjurs Biblioteker
Kommentarer