Anmeldelse
Hav af tid af Merete Morken Andersen
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen om da Ebba døde. Ebba var kun 16, da hun hængte sig. Vi får ikke årsagen at vide, men vi føler med hendes fraskilte forældre, da de sammen forsøger at gennemleve fortiden dagen inden begravelsen.
Et hav af tid..? er det ikke noget, man regner med, at unge har? et helt liv, der venter, hav af tid foran sig? Men det havde Ebba ikke. Hun tog livet af sig kun 16 år gammel.
Hun var så vidt vides ikke ulykkelig, ikke ude i problemer, hun var inderligt elsket af sine fraskilte forældre. Hun var moden af sin alder og satte sin 4-årige halvsøster over alt andet i denne verden. Kun i det efterladte brev til lille Jennifer skimtes der måske stumper af en årsag. Måske følte hun, at hun måtte bære ansvaret for sine forældres lykke?
Vi får det aldrig klart at vide, bogen fortæller historien fra vidt forskellige synsvinkler. Ebbas forældre, Johan og Judith, beretter hver sin version af deres fælles historie. Hvorfor kom de til at elske hinanden? Og hvad tvang dem til at holde op?
De forklarer hver især historien for Ebba denne sidste dag, hvor de skal planlægge hendes begravelse. Eller også er det for sig selv, de forklarer deres både fælles og adskilte liv.
Vi møder en blød, veg mand, og dog stærk i ord og tanke. Og en kompromisløs kvindelig kunstner, der elskede den perfekte forelskelse, de to havde en stund. Det er en historie om tab, tab af uskyld, tab af kærlighed, tab af erindringer om et levet liv. Det mest uoprettelige, den grusomste tanke, man kan forsøge at tænke uden at turde tænke den til ende: at ens nærmeste vælger døden frem for livet sammen med én.
De to forældre, som tab af kærlighed havde adskilt og fjendtligheder fjernet milevidt fra hinanden, må nu forsøge at tale sig ind i sorgen over det fælles mistede. Det største, de trods alt stadig delte: kærligheden til datteren Ebba. Måske formår de at støtte hinanden i det fælles tab.
Det er en smukt fortalt, trist og dog på sin egen vis opløftende historie. Den handler nemlig om rigtige mennesker, og der er en slags renselse i at følge disse fiktive og dog så levende skikkelser gennem så genkendelige følelser.
Oversat af Ilse M. Haugaard. Gyldendal, 2003. 348 sider. Kr. 298,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen om da Ebba døde. Ebba var kun 16, da hun hængte sig. Vi får ikke årsagen at vide, men vi føler med hendes fraskilte forældre, da de sammen forsøger at gennemleve fortiden dagen inden begravelsen.
Et hav af tid..? er det ikke noget, man regner med, at unge har? et helt liv, der venter, hav af tid foran sig? Men det havde Ebba ikke. Hun tog livet af sig kun 16 år gammel.
Hun var så vidt vides ikke ulykkelig, ikke ude i problemer, hun var inderligt elsket af sine fraskilte forældre. Hun var moden af sin alder og satte sin 4-årige halvsøster over alt andet i denne verden. Kun i det efterladte brev til lille Jennifer skimtes der måske stumper af en årsag. Måske følte hun, at hun måtte bære ansvaret for sine forældres lykke?
Vi får det aldrig klart at vide, bogen fortæller historien fra vidt forskellige synsvinkler. Ebbas forældre, Johan og Judith, beretter hver sin version af deres fælles historie. Hvorfor kom de til at elske hinanden? Og hvad tvang dem til at holde op?
De forklarer hver især historien for Ebba denne sidste dag, hvor de skal planlægge hendes begravelse. Eller også er det for sig selv, de forklarer deres både fælles og adskilte liv.
Vi møder en blød, veg mand, og dog stærk i ord og tanke. Og en kompromisløs kvindelig kunstner, der elskede den perfekte forelskelse, de to havde en stund. Det er en historie om tab, tab af uskyld, tab af kærlighed, tab af erindringer om et levet liv. Det mest uoprettelige, den grusomste tanke, man kan forsøge at tænke uden at turde tænke den til ende: at ens nærmeste vælger døden frem for livet sammen med én.
De to forældre, som tab af kærlighed havde adskilt og fjendtligheder fjernet milevidt fra hinanden, må nu forsøge at tale sig ind i sorgen over det fælles mistede. Det største, de trods alt stadig delte: kærligheden til datteren Ebba. Måske formår de at støtte hinanden i det fælles tab.
Det er en smukt fortalt, trist og dog på sin egen vis opløftende historie. Den handler nemlig om rigtige mennesker, og der er en slags renselse i at følge disse fiktive og dog så levende skikkelser gennem så genkendelige følelser.
Oversat af Ilse M. Haugaard. Gyldendal, 2003. 348 sider. Kr. 298,-
Kommentarer