Hans kvinde af Emmanuèle Bernheim

Lille bitte roman om, hvordan et liv som elskerinde kan blive en besættelse af ting og mandens familie.

Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne

Claire er 30 år. Hun er privatpraktiserende læge i Paris og beskriver sig selv som grå som en regnvejrsdag. Hun er single, men får en elsker, Thomas, der arbejder på en byggeplads i nærheden af hendes praksis.

Han besøger hende en time og et kvarter! næsten hver dag, og hun begynder at samle på ting, der minder om ham: kondomhylstre, sukkerpakker, visne roser o.a. Claire (og vi) ved kun om ham, at han er gift med en arkitekt og har to børn. Claire bliver næsten besat af at tænke på hans familie, som den ser ud i hendes forestilling: hans perfekte kone, hvor smukt de bor, hvor velopdragne børn osv.

Så en dag foreslår han, at de har sex uden beskyttelse, og en dag fortæller han, at han slet ikke har en familie! Og hun spørger ikke, hvorfor han så har fortalt hende den historie??

Det kunne vi, der læser, ellers godt tænke os at vide – og vi kunne rigtig godt tænke os at komme ind under huden og ind i tankerne på de to, så vi forstår, hvad der foregår. Claire er beskrevet sådan lidt småondskabsfuldt – hun overvejer at ta’ parfume på, selvom Thomas ikke bryder sig om det, men først, da hun er sikker på ham. Nevøen kan ikke fordrage hende, og hun har ikke et særlig empatisk forhold til sine patienter. Hvorfor nu det?

Og hvad betyder det, at hun i bogens slutning smider Thomas’ effekter i papirkurven og erstatter dem med en leversyg patients tændstikker?? Hvad skal hun nu ha' gang i?

Jeg har det nok sådan, som jeg også har det med tilsvarende minimalistisk prosa af f.eks. Helle Helle og Katrine Marie Guldager, at det under læsningen virker for kedeligt, hverdagsagtigt og overfladisk, at personerne handler uden at sige noget, og der tilsyneladende ikke sker en pind i de historier. Alligevel er det min erfaring, at disse enkle historier, der kræver læserens medleven og tolkning, bliver siddende i én længe, således også denne.

Bogen kan læses på under 1 time, og elskovshistorien er der ikke noget i vejen med,  men at bedømmme, om bogen  er den rene banalitet, sofistikeret psykologi  eller bare fed ironi er for mig ikke muligt. Prøv selv!

Den er i hvert fald meget fransk (fordom?) og fik Le Prix Médicis, da den udkom i 1993. Er i øvrigt oversat til 15 sprog.

Emmanuèle Bernheim skriver også filmmanuskripter, f.eks. til filmen Swimming Pool (2003) -  erotisk thriller af høj kvalitet, bestemt værd at se!

Oversat fra fransk af Anne-Mette Johansen efter 'Sa femme'. Tiderne Skifter, 1999. 98 sider



Lån bogen på