Anmeldelse
Hallerne af Josefine Klougart
- Log ind for at skrive kommentarer
Voldelig sex og tomme haller fylder Klougarts anden roman, der byder på stor sprog-bevidsthed, men lader læseren i stikken med manglende handling og et begrænset billedsprog.
Josefine Klougarts anden roman ’Hallerne’ foregår i en københavnsk lejlighed, hvor et par er fanget i et ødelæggende forhold, som primært er af voldelig, seksuel karakter.
Deres roller er skarpt opdelte: Han aktiv, dominerende og voldelig; hun passiv og undertrykt. Han arbejder i universitetsverdenen, er utro og samtidig bange for at miste hende. Om hende fortælles det, at hun ikke har kendt andre mænd end ham. Derud-over får læseren ikke meget at vide om dem. De omtales konsekvent kun som manden og kvinden.
Der er næsten ingen handling i romanen. Til gengæld bruges de samme sproglige bil-leder igen og igen: hallerne, fabrikken, kroppene, blikkene. Der er så mange gentagel-ser, at det virker monotont og meget begrænsende for læserens indre billeddannelse.
Afstumpetheden i parrets forhold afspejles i de korte og nogle steder amputerede sæt-ninger.
Samtidig beskrives mange af scenerne fra lejligheden noget à la denne:
”Kvindens lungekurv falder sammen som en kage i ovnen. Så kommer gråden: Her er gråd.
Se: kvindens gråd.
Sådan græder en kvinde:
- Tak.
Men gråden er ikke kvindens. Kvinden overgiver sig til den fysiske gråd.
At græde: sådan. ”
Jeg oplevede, at romanen blev uvedkommende for mig. Alle gentagelserne trætter, handlingen er næsten ikke-eksisterende, og det poetiske sprog er ekstremt begrænset. ’Stigninger og fald’ bød heller ikke på en decideret handling, men var en fantastisk læseoplevelse, fordi den gav læseren rig mulighed for selv at danne indre billeder an-sporet af det lyriske, vidt forgrenede billedsprog. Denne mulighed fratages man i ’Hallerne’ - og så bliver den manglende handling et problem og man ender med at savne fortælling, liv og sanselighed.
Jeg kan ikke umiddelbart anbefale nogen at læse ’Hallerne’. Jeg vil derimod opfordre alle, der elsker blomstrende billedsprog, til at læse ’Stigninger og fald’ (igen) eller Klougarts korte tekst ’Den vind man manglede’. Den er udgivet på forlaget [Finger-print] og kan downloades gratis her http://www.forlaget-fingerprint.dk/ .
Deltag i debatten om 'Hallerne' på DR-testklubben
- Log ind for at skrive kommentarer
Voldelig sex og tomme haller fylder Klougarts anden roman, der byder på stor sprog-bevidsthed, men lader læseren i stikken med manglende handling og et begrænset billedsprog.
Josefine Klougarts anden roman ’Hallerne’ foregår i en københavnsk lejlighed, hvor et par er fanget i et ødelæggende forhold, som primært er af voldelig, seksuel karakter.
Deres roller er skarpt opdelte: Han aktiv, dominerende og voldelig; hun passiv og undertrykt. Han arbejder i universitetsverdenen, er utro og samtidig bange for at miste hende. Om hende fortælles det, at hun ikke har kendt andre mænd end ham. Derud-over får læseren ikke meget at vide om dem. De omtales konsekvent kun som manden og kvinden.
Der er næsten ingen handling i romanen. Til gengæld bruges de samme sproglige bil-leder igen og igen: hallerne, fabrikken, kroppene, blikkene. Der er så mange gentagel-ser, at det virker monotont og meget begrænsende for læserens indre billeddannelse.
Afstumpetheden i parrets forhold afspejles i de korte og nogle steder amputerede sæt-ninger.
Samtidig beskrives mange af scenerne fra lejligheden noget à la denne:
”Kvindens lungekurv falder sammen som en kage i ovnen. Så kommer gråden: Her er gråd.
Se: kvindens gråd.
Sådan græder en kvinde:
- Tak.
Men gråden er ikke kvindens. Kvinden overgiver sig til den fysiske gråd.
At græde: sådan. ”
Jeg oplevede, at romanen blev uvedkommende for mig. Alle gentagelserne trætter, handlingen er næsten ikke-eksisterende, og det poetiske sprog er ekstremt begrænset. ’Stigninger og fald’ bød heller ikke på en decideret handling, men var en fantastisk læseoplevelse, fordi den gav læseren rig mulighed for selv at danne indre billeder an-sporet af det lyriske, vidt forgrenede billedsprog. Denne mulighed fratages man i ’Hallerne’ - og så bliver den manglende handling et problem og man ender med at savne fortælling, liv og sanselighed.
Jeg kan ikke umiddelbart anbefale nogen at læse ’Hallerne’. Jeg vil derimod opfordre alle, der elsker blomstrende billedsprog, til at læse ’Stigninger og fald’ (igen) eller Klougarts korte tekst ’Den vind man manglede’. Den er udgivet på forlaget [Finger-print] og kan downloades gratis her http://www.forlaget-fingerprint.dk/ .
Deltag i debatten om 'Hallerne' på DR-testklubben
Kommentarer