György Dragomán: Den hvide konge

Der er to forfattere, jeg kommer til at tænke på ved denne bog: Stephen King og hans uovertrufne skildringer af drengeverdener og fantasier; og Clemens Meyer og hans bog 'Dengang vi drømte' med den barske og rå historie om en flok drenge i Leipzig i slutningen af DDR-epoken.
Historierne om 11-12 årige Djata, som sagtens kan læses som afsluttede noveller er skrevet med en indlevelse som er Stephen King værdig. Men derudover er humoren også barsk og ofte barsk satirisk.Skildringen af drengelivet, hvor vold og frygt er en grundbestanddel - og så endda med statsgodkendelse, lægger sig tæt op af Meyers bog.
Det er rigtig godt det her, og vældig nedslående.

Fra: Bogbrokken