Med udgangspunkt i et grynet amatørfoto fra Treblinka udforsker forfatteren den polske civilbefolknings deltagelse i jødeforfølgelser og udplyndring af jøder under Anden Verdenskrig.
Den polskfødte forfatter, Jan T. Gross, er historiker fra Princeton University. Hans afsløringer af den polske civilbefolknings ugerninger går stik imod det officielle, polske selvbillede. Hans lille bog har på grund af sit kontroversielle emne naturligt nok vakt stor debat, og den har endda ført til trusler mod Gross’ polske forlag.
Amatørfotoet ser ved første øjekast meget idyllisk og tilforladeligt ud - glade, polske høstarbejdere hviler ud efter velfortjent gerning. Men knogledyngerne foran dem viser, at deres ”høstarbejde” er af en helt anden, uhyggelig art. De er ”guldgravere”, der har haft travlt med at rode rundt i massegravene ved Treblinka i håb om at finde kostbarheder, som nazisterne har overset.
Kildematerialet er mangelfuldt, men forfatteren søger ud fra konkrete enkeltepisoder at skabe en forståelsesramme for, hvad der drev civilbefolkningen til deres barbariske handlinger. Det uhyggelige er, at det var helt almindelige, respektable mennesker, og deres handlinger var en udbredt, helt normal og alment accepteret praksis. I de små samfund medvirkede de til at jage jøder - deres egne naboer - og ombringe dem, og de berøvede dem deres ejendele og drev lukrative byttehandler med lejrenes vagter. Jøder uden for ghettoerne blev ofre for pengeafpresning, og de polakker, der skjulte dem, tog sig godt betalt.
Forfatteren forklarer blandt andet polakkernes handlemåde med grådighed. De har troet på den gamle kliché om jøders rigdomme. Men ikke mindst skal handlingerne ses i sammenhæng med det fænomen, at jøderne var blevet umenneskeliggjort. De var blevet til ting, en vare, man kunne skalte og valte med. Handlingerne skal også ses i et bredere perspektiv, idet der både før, under og efter Anden Verdenskrig var en udbredt antisemitisme i Europa, ikke mindst i Østeuropa.
Den katolske kirke fremstilles som lige så skyldig som civilbefolkningen, fordi den ikke reagerede på folkemordet. Mange gejstlige gav endda udtryk for deres glæde over, at tyskerne rensede Polen for jøder.
Gross’ lille, filosofiske bog er personlig og rummer klare holdninger og etiske synsvinkler. Den er velskrevet og meget tankevækkende, fordi den med afsæt i enkelte begivenheder perspektiverer og trækker tydelige linjer op.
Kommentarer