Anmeldelse
Guld af Rose Tremain
- Log ind for at skrive kommentarer
Dejlig fortælling om et ægteskab, der måske vil lykkes, skønt indgået af praktiske årsager, om at finde guld og blive så grebet af guldfeber, at alt andet bliver aldeles ligegyldigt - og om en stærk kvindes overlevelsesevne.
En indvandrerhistorie, der lige så meget fortæller om de elendige vilkår, der forlades, som om de vanskeligheder, der møder nybyggerne på et sted, der hurtigt ikke længere er det forventede paradis.
I 1864 ankommer Joseph og Harriet til New Zealand for at begynde et nyt liv, og det begynder godt: de bygger hus og Joseph finder guld.
Harriet kommer fra en tilværelse som fattig guvernante i England uden særlige udsigter. Hun gifter sig med Joseph alene for muligheden for at ændre livsbane. Joseph gifter sig for at få følgeskab. Og så flygter han fra en forfærdende oplevelse, der ligger som en dyster undertone romanen igennem.
Forfatteren fortæller bredt og indlevet om New Zealand i 1800-tallet: de mange indvandrere, om guldgraverne og om de indfødtes skikke set gennem maori-pigen Para. Der er megen underfundig humor og en lidt tragisk beskrivelse af de to ægtefolks ankomst. De køber udstyr og jord, og Joseph tager af sted for at bygge et hus, en tørvehytte. Men den første tørre sommer blæser den næsten væk i store støvskyer, og næste vinter bliver resten af væggene borte i en mudderpøl, så kun skorstenen står tilbage.
Joseph er en tragisk figur med mange planer og kun lidt held. Han finder en ganske lille smule guldstøv og bruger fra nu af dagene på guldgravning uden siden at finde det mindste. Harriet er den stærke, der sørger for den lille families underhold.
Rose Tremain skriver, at uden længsel skabes der intet, men skriver også om det intense ønske, der kan forhindre opfyldelsen: Joseph, der så vedholdende søger sit eneste ønske – guldet – opfyldt, at han mister alt; mens Harriet uden konkret plan både overlever og falder over det af Joseph eftertragtede: et større guldfund.
Jeg har med fornøjelse læst Rose Tremains fremragende romaner og har holdt mest af ”Genrejst” om Pepys’ England og ”Musik og stilhed” om Christian IVs Danmark. ”Guld” kommer absolut på højde med disse to på grund af den fantastisk gode historie, det alment menneskelige indhold og det stærke kvindeportræt.
Oversat af Kirsten A. Nielsen. Aschehoug, 2004. 423 sider. Kr 299,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Dejlig fortælling om et ægteskab, der måske vil lykkes, skønt indgået af praktiske årsager, om at finde guld og blive så grebet af guldfeber, at alt andet bliver aldeles ligegyldigt - og om en stærk kvindes overlevelsesevne.
En indvandrerhistorie, der lige så meget fortæller om de elendige vilkår, der forlades, som om de vanskeligheder, der møder nybyggerne på et sted, der hurtigt ikke længere er det forventede paradis.
I 1864 ankommer Joseph og Harriet til New Zealand for at begynde et nyt liv, og det begynder godt: de bygger hus og Joseph finder guld.
Harriet kommer fra en tilværelse som fattig guvernante i England uden særlige udsigter. Hun gifter sig med Joseph alene for muligheden for at ændre livsbane. Joseph gifter sig for at få følgeskab. Og så flygter han fra en forfærdende oplevelse, der ligger som en dyster undertone romanen igennem.
Forfatteren fortæller bredt og indlevet om New Zealand i 1800-tallet: de mange indvandrere, om guldgraverne og om de indfødtes skikke set gennem maori-pigen Para. Der er megen underfundig humor og en lidt tragisk beskrivelse af de to ægtefolks ankomst. De køber udstyr og jord, og Joseph tager af sted for at bygge et hus, en tørvehytte. Men den første tørre sommer blæser den næsten væk i store støvskyer, og næste vinter bliver resten af væggene borte i en mudderpøl, så kun skorstenen står tilbage.
Joseph er en tragisk figur med mange planer og kun lidt held. Han finder en ganske lille smule guldstøv og bruger fra nu af dagene på guldgravning uden siden at finde det mindste. Harriet er den stærke, der sørger for den lille families underhold.
Rose Tremain skriver, at uden længsel skabes der intet, men skriver også om det intense ønske, der kan forhindre opfyldelsen: Joseph, der så vedholdende søger sit eneste ønske – guldet – opfyldt, at han mister alt; mens Harriet uden konkret plan både overlever og falder over det af Joseph eftertragtede: et større guldfund.
Jeg har med fornøjelse læst Rose Tremains fremragende romaner og har holdt mest af ”Genrejst” om Pepys’ England og ”Musik og stilhed” om Christian IVs Danmark. ”Guld” kommer absolut på højde med disse to på grund af den fantastisk gode historie, det alment menneskelige indhold og det stærke kvindeportræt.
Oversat af Kirsten A. Nielsen. Aschehoug, 2004. 423 sider. Kr 299,-
Kommentarer