Anmeldelse
Guernseys litterære kartoffeltærteklub af Mary Ann Shaffer og Annie Barrows
- Log ind for at skrive kommentarer
Debutroman om en litteraturklub oprettet ved et tilfælde. Skrevet i brevform, med dejlig feelgood-atmosfære og personligheder på stribe.
Under 2. Verdenskrig var de britiske kanaløer totalt besat af tyskerne. I 1946 er Guernsey og naboøerne dog ved at komme sig efter krigen og den opslidende okkupering, der forvandlede dagligdagen til et fængsel, men samtidig også bød på sjove oplevelser og tætte fællesskaber.
Forfatterinden Juliet Ashton bor i London og har ikke skænket Guernsey mange tanker, da hun en dag modtager et brev fra Dawsey Adams, en svineavler fra netop Guernsey. Det bliver starten på en korrespondance der fører til inspiration, uventede venskaber og ikke mindst kærlighed. Juliet bestemmer sig for at hendes næste bog skal omhandle mr. Adams og hans venner i Guernseys Litterære Kartoffeltærteklub, en læsekreds startet under pudsige omstændigheder. Hun starter med brevkorrespondance, men snart er hun på vej til Guernsey mod nye eventyr.
Og denne roman er et helt eventyr i sig selv. Det er en historie om bøgers magiske evne til at skabe inspiration og lys i mørket. Omdrejningspunktet er den sprudlende og livsglade Juliet Ashton der er lidenskabelig bogelsker. Hun omgives af mere eller mindre interessante personligheder som det er en sand fryd at stifte bekendtskab med.
Bogen er opbygget af en masse detaljerede og beskrivende breve. Hver brevskriver sin tone.
Der er samtidig en dejlig gammeldags atmosfære, man hensættes næsten til Montgomerys 'Anne fra Grønnebakken' (Anne og Juliet har faktisk også en del lighedspunkter). Trods den lidt begrænsende brevform tegnes der et fint billede af personer såvel som situationer.
Forfatteren Mary Ann Schaffer havde arbejdet som bibliotekar i mange år da hun blev tilskyndet til at skrive denne roman - af sin egen læsekreds. Det er hendes første men også sidste roman, da hun desværre døde i 2008 (efter at bogen var solgt til udgivelse). Hendes niece Annie Barrows var med ind over det sidste og finpudsede detaljerne, så historien nu står klar i mælet.
- Log ind for at skrive kommentarer
Debutroman om en litteraturklub oprettet ved et tilfælde. Skrevet i brevform, med dejlig feelgood-atmosfære og personligheder på stribe.
Under 2. Verdenskrig var de britiske kanaløer totalt besat af tyskerne. I 1946 er Guernsey og naboøerne dog ved at komme sig efter krigen og den opslidende okkupering, der forvandlede dagligdagen til et fængsel, men samtidig også bød på sjove oplevelser og tætte fællesskaber.
Forfatterinden Juliet Ashton bor i London og har ikke skænket Guernsey mange tanker, da hun en dag modtager et brev fra Dawsey Adams, en svineavler fra netop Guernsey. Det bliver starten på en korrespondance der fører til inspiration, uventede venskaber og ikke mindst kærlighed. Juliet bestemmer sig for at hendes næste bog skal omhandle mr. Adams og hans venner i Guernseys Litterære Kartoffeltærteklub, en læsekreds startet under pudsige omstændigheder. Hun starter med brevkorrespondance, men snart er hun på vej til Guernsey mod nye eventyr.
Og denne roman er et helt eventyr i sig selv. Det er en historie om bøgers magiske evne til at skabe inspiration og lys i mørket. Omdrejningspunktet er den sprudlende og livsglade Juliet Ashton der er lidenskabelig bogelsker. Hun omgives af mere eller mindre interessante personligheder som det er en sand fryd at stifte bekendtskab med.
Bogen er opbygget af en masse detaljerede og beskrivende breve. Hver brevskriver sin tone.
Der er samtidig en dejlig gammeldags atmosfære, man hensættes næsten til Montgomerys 'Anne fra Grønnebakken' (Anne og Juliet har faktisk også en del lighedspunkter). Trods den lidt begrænsende brevform tegnes der et fint billede af personer såvel som situationer.
Forfatteren Mary Ann Schaffer havde arbejdet som bibliotekar i mange år da hun blev tilskyndet til at skrive denne roman - af sin egen læsekreds. Det er hendes første men også sidste roman, da hun desværre døde i 2008 (efter at bogen var solgt til udgivelse). Hendes niece Annie Barrows var med ind over det sidste og finpudsede detaljerne, så historien nu står klar i mælet.
Kommentarer