Anmeldelse
Guds ABC af Marianne Iben Hansen og Peter Bay Alexandersen
- Log ind for at skrive kommentarer
Skabelsesberetningen får nye klæder i Marianne Iben Hansens kyndige hænder. En rytmisk og sprudlende rundtur i alfabetet og Guds store skaberværk.
’Guds ABC’ er en oplagt dåbsgave eller brugsbog i indskolingens religionsundervisning, men først og fremmest er det en fantastisk fortælling om godt og ondt, Gud og mennesker, og liv og død, som kan læses af alle aldre. Bibelens første kapitler er her blevet omsat til vers i Marianne Iben Hansens velsmurte rytmeboks, og resultatet er en veloplagt gendigtning af den gamle historie om altings begyndelse, de første mennesker på jorden og det forbudte træ, der begynder med K.
Skaberglæden vælter ud af siderne, både i beskrivelsen af skaberværkets mangfoldighed, men også i rimenes rytmiske leg. Skaberglæden er også synlig i de smukke, stemningsmættede og farverige illustrationer, som Peter Bay Alexandersen har stået for. Der er masser af detaljer at gå på opdagelse i, og særligt illustrationerne med slangen, der frister, er fængende.
Bogen skal ikke læses fra ende til anden eller A til Å, i hvert fald ikke hvis man ønsker historien i sin kronologiske form. I stedet er der i hvert enkelt vers henvisninger, som sender læseren frem og tilbage mellem bogstaverne. Det må have været noget af et sprogligt puslespil at nå rundt om hele alfabetet, men der efterlades ingen løse ender. Vi er med fra starten, når der (næsten) ingenting er:
”Men fordi Gud havde lyst til at tale
med andre en bare sig selv,
prikked han hul gennem stilhedens hinde,
og ud strømmed noget med L .”
Spørgsmålet om skyld og skam er der ikke stor fokus på, for Gud skildres som kærlig og forstående, men alvoren mærkes alligevel:
”Kundskabens træ
bar de flotteste æbler,
men Gud sagde: Ta’r I en bid,
så skal I vandre alene
blandt tidsler og stene,
mens døden tager tid.”
Vi er også med helt til slut, hvor alle farverne falmer, og Eva og Adam må forlade Paradisets Have. De efterlades dog ikke uden håb:
”Inderst i alt vil I genkende
duften fra Paradis, gylden og mild.
Den vil gi’ mod, når I vandrer alene
og retning, hvis I farer vild.
Gå ikke fra os, bad Adam og Eva.
Gud smiled til dem og sagde:
Om I vil se mig, bestemmer I selv,
Der er stadigvæk T’et tilbage.”
Marianne Iben Hansen kan noget ganske særligt med ord, rim og rytmer, hvilket også kommer til udtryk i hendes mange andre udgivelser, heriblandt ’Mørkemusen’, ’Axel elsker biler’, ’Mirakelkuren’ og ’Fikkedik og Falderina’.
- Log ind for at skrive kommentarer
Skabelsesberetningen får nye klæder i Marianne Iben Hansens kyndige hænder. En rytmisk og sprudlende rundtur i alfabetet og Guds store skaberværk.
’Guds ABC’ er en oplagt dåbsgave eller brugsbog i indskolingens religionsundervisning, men først og fremmest er det en fantastisk fortælling om godt og ondt, Gud og mennesker, og liv og død, som kan læses af alle aldre. Bibelens første kapitler er her blevet omsat til vers i Marianne Iben Hansens velsmurte rytmeboks, og resultatet er en veloplagt gendigtning af den gamle historie om altings begyndelse, de første mennesker på jorden og det forbudte træ, der begynder med K.
Skaberglæden vælter ud af siderne, både i beskrivelsen af skaberværkets mangfoldighed, men også i rimenes rytmiske leg. Skaberglæden er også synlig i de smukke, stemningsmættede og farverige illustrationer, som Peter Bay Alexandersen har stået for. Der er masser af detaljer at gå på opdagelse i, og særligt illustrationerne med slangen, der frister, er fængende.
Bogen skal ikke læses fra ende til anden eller A til Å, i hvert fald ikke hvis man ønsker historien i sin kronologiske form. I stedet er der i hvert enkelt vers henvisninger, som sender læseren frem og tilbage mellem bogstaverne. Det må have været noget af et sprogligt puslespil at nå rundt om hele alfabetet, men der efterlades ingen løse ender. Vi er med fra starten, når der (næsten) ingenting er:
”Men fordi Gud havde lyst til at tale
med andre en bare sig selv,
prikked han hul gennem stilhedens hinde,
og ud strømmed noget med L .”
Spørgsmålet om skyld og skam er der ikke stor fokus på, for Gud skildres som kærlig og forstående, men alvoren mærkes alligevel:
”Kundskabens træ
bar de flotteste æbler,
men Gud sagde: Ta’r I en bid,
så skal I vandre alene
blandt tidsler og stene,
mens døden tager tid.”
Vi er også med helt til slut, hvor alle farverne falmer, og Eva og Adam må forlade Paradisets Have. De efterlades dog ikke uden håb:
”Inderst i alt vil I genkende
duften fra Paradis, gylden og mild.
Den vil gi’ mod, når I vandrer alene
og retning, hvis I farer vild.
Gå ikke fra os, bad Adam og Eva.
Gud smiled til dem og sagde:
Om I vil se mig, bestemmer I selv,
Der er stadigvæk T’et tilbage.”
Marianne Iben Hansen kan noget ganske særligt med ord, rim og rytmer, hvilket også kommer til udtryk i hendes mange andre udgivelser, heriblandt ’Mørkemusen’, ’Axel elsker biler’, ’Mirakelkuren’ og ’Fikkedik og Falderina’.
Kommentarer