Forestil dig Greven af Monte Christo i IT-alderen – og hans hævn udført ved hjælp af internettet og de moderne medier! Så har du grundplanen i Stephen Frys ironiske roman "Gudernes kastebold".
Stephen Fry er skuespiller (bl.a. Oscar Wilde-filmen) med flere bøger bag sig af den sarkastiske og intelligent-vittige slags, som englænderne bare kan skrive. Den nyeste bog begynder og slutter som en klassisk brevroman. Den kommer også omkring dagbogsstilen og afsnit i jeg-form – og så er den fyldt med humor.
"Gudernes kastebold" ("The stars' tennis balls" er den engelske titel) kan man virkelig kalde den 17-årige Ned Maddstone, og han bliver det ved et ufatteligt samspil af omstændigheder. Han har ellers et strålende liv for sig som søn af en konservativ minister, med adgangskort til Oxford, flot og begavet og stormende forelsket i den skønne Portia, datter af jødiske venstrefløjsintellektuelle.
Men ondsindede studiekammerater, som er ved at revne af misundelse, fælder Ned ved et komplot. Hans fald bliver dybt, til total psykisk og fysisk fornedrelse, tvangsanbringelse på et psykiatrisk hospital på en lille svensk ø. Først med den påtvungne kontakt til en "medfange", Babe, vækkes Neds slumrende intelligens og livsvilje.
Babe er tidligere efterretningsmand, som også skulle skaffes af vejen for altid, og han lærer nu Ned alt, hvad han ved: skak, taktik, sprog, videnskab og filosofi. Og Babe får ham til at forstå, hvem der var årsag til de rædselsfulde år på anstalten!
Hvordan Ned slipper bort fra øen, og hvordan han bliver udstyret med midler til HÆVNEN skal ikke røbes her. Men nu går det stærkt, og hans hævn bliver blodig og grusom – ikke for folk med sarte nerver!
Denne bog fortæller en herlig historie (måske lidt usandsynlig, men hvad søren!), sproget er letlæst og afvekslende. Den er fyldt med skønne typer, taget lige på kornet, og den giver et morsomt indblik i engelsk klasseliv. Du kan bl.a. lære, hvad man ikke skal hedde, hvis man som mand skal have chancen for at være én af DEM - f.eks. er Roy, Kevin, Wayne rædselsfulde, men ærlige proletarnavne, hvorimod Ashley, Lindsay og Leslie kun er lidt ved siden af, og dog røber dig.
Når du nu allligevel er begyndt på det engelske og humoren, så snus også til forfattere som David Lodge, Michael Frayn, Beryl Bainbridge, Michael Dobbs, Nick Hornby, Mike Gayle, Tim Parks (dog ikke alle oversat til dansk – endnu).
Oversat af Kim Langer. Lindhardt og Ringhof, 2002. 319 sider. Kr. 299,-
Kommentarer