Ihukommende Grundtvigs ord Menneske først, kristen så, kan læserne glæde sig til at komme omkring Grundtvig og alle hans gerninger.
Ove Korsgaard indleder sin bog med et appetitvækkende afsnit om Grundtvigs begravelse fra Vor frelser Kirke i København i 1872, hvor han blev fulgt af hundredvis af mennesker. Kloge ord blev sagt om den afdøde mastodont ved afskeden, og siden da er tolkningerne af Grundtvigs liv, meninger og ord aldrig ophørt.
Korsgaard præciserer, at opgaven at skrive om Grundtvig har været stor, hvorfor han har måttet økonomisere med det omfangsrige stof. På rundrejsen har forfatteren valgt tolv holdesteder: Nationen, almuen, det moderne, medborgerskab, skolen, kirken, de fremmede, kvinden, følelser, kamp, oplysning. og menneskesyn.
Grundtvigs syn på kvinden er overraskende nutidigt, og samtidigt fornemmer man hans glæde ved det andet køn. Ligeledes er det overraskende at læse om Grundtvigs fjendtlighed overfor de fremmede, tyskerne. Korsgaard bringer nutiden ind ved afrejsen fra hvert stoppested. Derved bringes Grundtvig helt frem til nutidens debatter, blandt andet om om folkeskolen. Velvalgte illustrationer letter læsningen undervejs.
Grundtvig er en del af vores bevidsthed som nation, især salmedigtene. Overalt har man hørt om denne store dansker. Det biografiske stof fylder ikke så meget, som jeg kunne ønske, men dette valg har forfatteren foretaget. Nu forstår man, hvor stor en kosmopolit Grundtvig var. Utroligt nærværende er han stadig i kredsen omkring Vartov, hvor han holdt de første foredrag efter sine Englands-ophold.
Man kan roligt konstatere, at alle aspekter i troen og livet er blevet vægtet og vurderet af Grundtvig. Han havde en holdning til alt, og han må have haft en utrolig energi. Da Grundtvig døde, var telefonen ikke opfundet, ej heller elektriciteten, men siden han forlod denne verden i 1872, har han kommunikeret med og lyst op i den danske virkelighed.
Kommentarer