Anmeldelse
Grænsen til Trafallas – Den halve arv af Julie M. Day
- Log ind for at skrive kommentarer
Ambitiøs dansk debut indfrier forventningerne om et storslået og episk fantasyunivers, hvor onde kræfter vil ødelægge alt.
Det er ikke så meget at rafle om. Julie M. Days fantasydebut oser af kærlighed til magiske verdener og indeholder alskens kraft og saft, man kan ønske sig af en sådan fortælling. Grace er en helt almindelig ung kvinde i starten af tyverne, som arbejder i en lille specialboghandel. En dag dukker en helt særlig papirrulle frem af gemmerne og nærmest taler til Grace om at blive samlet op. Graces chef hapser det mystiske manuskript ud af hendes hænder, men hun kan under ingen omstændigheder glemme det, eller den underlige følelse, det har vakt. Fra denne dag er alt ændret i Graces liv. Begivenhederne eskalerer og efter en indbrud i boghandlen, hvor hendes chef bliver dræbt, er Grace i stor fare. Nogen er tydeligvis på jagt efter manuskriptet, som det er lykkedes Grace at få med hjem. Et mareridt bliver til virkelighed, da en uhyggelig mand midt om natten griber Grace og manuskriptet og fører dem begge ind i en fremmed verden ved navn Trafallas.
’Grænsen til Trafallas – Den halve arv’ er første del i en ny fantasyserie, og du kan godt begynde at glæde dig! Julie M. Day har sans for at skrive malerisk og levende, og at læse denne bog er næsten som at være der selv. Det var en sand fornøjelse at fordybe sig i Trafallas verden, og forfatterens graciøse beskrivelser af dette fantasyunivers er fortryllende. Hele scenariet er godt fundet på, og det er en sand fornøjelse, at der vedbliver at komme nye danske forfattere på banen i denne genre.
Bogens karakterer er i fuld gang med at udvikle sig, og selv om jeg synes, at den mandlige hovedperson Zachos var virkeligt irriterende og Grace ind i mellem alt for eftergivende overfor ham, så var der ret meget smæk for skillingen hele vejen igennem bogen imellem de to. Bølgerne går højt, og det afspejler perfekt Graces frustrationer over at tilhøre to verdener, og at hun ikke forstår alt endnu, eller hvilke evner hun i virkeligheden gemmer på.
Jeg er superspændt på, hvad der videre kommer til at ske i serien, som virkelig fortjener en plads i bogreolen.

Kommentarer