Moderne finsk tragedie, der afprøver grænserne mellem liv og død, rigtig for forkert.
Finske Riikka Pulkkinen udforsker grænser i denne sin debutroman fra 2006, som nu endelig foreligger på dansk. Grænsen mellem rigtig og forkert, mellem liv og død, og forfatteren vælger at eksemplificere dette gennem fire mennesker, hvis veje krydses på uventet vis.
Hvor går grænsen for, hvornår det er etisk forsvarligt at yde aktiv dødshjælp – hvis overhovedet? Den midaldrende professor Anja må love sin Alzheimer-ramte ægtemand at slå ham ihjel, når ”der ikke er mere tilbage”. Han er kommet på plejehjem, og snart er de sidste minder smuldret væk. Læseren følger Anja, mens hun tænker tilbage på deres liv sammen og på, hvordan hendes mand forandrede sig til en fremmed. Anja tøver med at indfri sit løfte, for det er svært at vide, hvornår det er det rette tidspunkt, hvordan det skal udføres, og om hun overhovedet kan leve med sin gerning.
En anden grænse, der udforskes, er grænsen for, hvem man kan indlede et erotisk forhold til. For læreren Julian, som er gift og har to små børn, er fristelsen for stor, og han forfører en af sine elever. Men det erotiske lærer-elev-forhold synes allerede på forhånd dødsdømt og skæbnesvangert. Julian får moralske skrupler, og da han afbryder forholdet, indser han, at han har sat noget i gang, som han ikke selv kan kontrollere.
Hvornår føler man sig mest i live? 16-årige Mari kan først rigtig mærke sig selv og definere sit omrids, når hun skærer i sig selv for at ”trække en grænse op mellem hende og verden”. Da hun indleder et forhold til sin lærer Julian, føles det, som om hun endelig bliver set. Men da Julian afbryder forholdet ret hurtigt igen og efterlader Mari uforstående og dybt ulykkelig, begynder hun at overveje selvmord som en udvej for at blive udfriet for smerten.
Den sidste og fjerde fortæller er Julians femårige datter Anni. Barnets lege og nye opdagelser synes hele tiden at være en ny grænse, der afprøves. Læseren får hendes blik på de voksnes lege og julelege. Det er barnet, der ser mere end det nødvendigvis forstår eller endnu kan sætte ord på.
Riikka Pulkkinen kaster en skønsom blanding af vægtige tabuer på bordet i Grænsen: Aktiv dødshjælp, seksuelle forhold til mindreårige, selvdestruktiv adfærd med videre. Der er hele tiden en latent forventning til stede i handlingen om at læseren vil få åbenbaret personernes og tabuernes rette sammenhæng, når tid er. Læserens nysgerrighed holdes i gang, så man bare må læse videre og videre for at finde ud af, hvad der sker med de fire skæbner. Pulkkinen udviser en mesterlig sans for at tegne sine hovedpersoners følelsesliv troværdigt og skarpt: At kunne bevæge sig fra en femårigs tankeliv hen over en 16-årigs suicidale teenageradfærd til en moden kvindes refleksioner er flot flot flot!
Både eleven Mari, læreren Julian og professoren Anja beskæftiger sig med de græske tragedier og må konfrontere sig selv med, hvorvidt døden kan være en nødvendig udvej og en måde at opnå renselse. Uden at være ekspert i græske tragedier kunne det se ud til, at Pulkkinens projekt er at give sit bud på en moderne finsk tragedie.
Grænsen byder på en uafrystelig og overvældende læseoplevelse. Pulkkinens format som forfatter med kun to romaner i rygsækken sætter hende i bås med vægtige forfattere som Linn Ullmann og Gerbrand Bakker - følsomt og med sans for tragedien i det stille hverdagsdrama.
Kommentarer