Anmeldelse
Grænsen
- Log ind for at skrive kommentarer
En både sød og spændende billedbog for nysgerrige børn om at være fascineret af noget, man ikke må.
I pigen Noras gård er der en rød linje, som børnene under ingen omstændigheder må gå over. De andre børn accepterer grænsen uden videre, men Nora er nysgerrig og kan til sidst ikke modstå fristelsen til at finde ud af, hvad der er på den anden side af stregen. Er det mon noget, der er farligt?
’Grænsen’ handler om børns nysgerrighed og om at udfordre reglerne. Børnene i bogen leger i gården, og tilsyneladende er det kun Nora, der føler sig begrænset af den tykke røde streg, de voksne har lavet for at vise, hvortil det er tilladt for børnene at gå. Nora kan slet ikke abstrahere fra stregen, og hun er nødt til at undersøge den, fordi den er så spændende. Da hun ser nærmere på den, viser det sig, at det er noget nær umuligt at se forskel på området før og efter grænsen – hvis det da ikke lige var for grænsens røde tilstedeværelse.
Noras fantasi går amok med ideer om de spændende og måske farlige ting, der kan være på den anden side. Først stikker hun bare en pind over, så en arm, og så ups – er hun på den anden side. Alle de farlige ting, Nora har forestillet sig, er der dog ikke, men der er mange fine sten, man kan gå på jagt efter. Pludselig ved hun bare ikke helt, hvor hun er, og nu forsvinder hendes nysgerrighed som dug for solen. For nu er det eneste, Nora har lyst til, at finde tilbage til grænsen og gården med de andre børn bagved den.
Grænser er noget, børn hurtigt stifter bekendtskab med, når de er små, og som tit opleves som et irritationsmoment. Nogle grænsers begrundelse er åbenlys, mens andre kan virke meningsløse for et barn. Som Nora siger: ”Voksne beslutter indimellem nogle mærkelige ting.” Med tiden finder de fleste børn ud af, at nogle grænser er skarpt optrukne, mens andre kan være lidt mere uldne i kanterne. Den måde, man som barn finder ud af det på, er som regel ved at prøve grænsen af, ligesom Nora gør. De fleste børn vil altså let kunne forstå den sprælske pige med de store øjne, der bare ikke kan modstå den fristende røde grænse.
Bogen giver anledning til en god snak med barnet om grænser, regler og normer, man har i et samfund. Det at turde stille spørgsmålstegn ved grænser, der ikke giver mening for en, sådan som Nora gør i bogen, når hun spørger: "Hvad betyder det egentlig, at noget er forbudt? Er det det samme som farligt?", er en vigtig del af det at blive et selvstændigt, autonomt menneske, der kan træffe egne valg.
'Grænsen' er en billedbog, der får barnet til at tænke over grænser og regler, men måske også legitimiteten af den autoritet, der har opstillet grænserne. Men hvis man som forælder vil opmuntre sit barn til at tænke selv, må man måske tage det med? Hvis dette ikke skræmmer, kan billedbogen Hvorfor det? af Kaia Dahle Nyhus også varmt anbefales.
- Log ind for at skrive kommentarer
En både sød og spændende billedbog for nysgerrige børn om at være fascineret af noget, man ikke må.
I pigen Noras gård er der en rød linje, som børnene under ingen omstændigheder må gå over. De andre børn accepterer grænsen uden videre, men Nora er nysgerrig og kan til sidst ikke modstå fristelsen til at finde ud af, hvad der er på den anden side af stregen. Er det mon noget, der er farligt?
’Grænsen’ handler om børns nysgerrighed og om at udfordre reglerne. Børnene i bogen leger i gården, og tilsyneladende er det kun Nora, der føler sig begrænset af den tykke røde streg, de voksne har lavet for at vise, hvortil det er tilladt for børnene at gå. Nora kan slet ikke abstrahere fra stregen, og hun er nødt til at undersøge den, fordi den er så spændende. Da hun ser nærmere på den, viser det sig, at det er noget nær umuligt at se forskel på området før og efter grænsen – hvis det da ikke lige var for grænsens røde tilstedeværelse.
Noras fantasi går amok med ideer om de spændende og måske farlige ting, der kan være på den anden side. Først stikker hun bare en pind over, så en arm, og så ups – er hun på den anden side. Alle de farlige ting, Nora har forestillet sig, er der dog ikke, men der er mange fine sten, man kan gå på jagt efter. Pludselig ved hun bare ikke helt, hvor hun er, og nu forsvinder hendes nysgerrighed som dug for solen. For nu er det eneste, Nora har lyst til, at finde tilbage til grænsen og gården med de andre børn bagved den.
Grænser er noget, børn hurtigt stifter bekendtskab med, når de er små, og som tit opleves som et irritationsmoment. Nogle grænsers begrundelse er åbenlys, mens andre kan virke meningsløse for et barn. Som Nora siger: ”Voksne beslutter indimellem nogle mærkelige ting.” Med tiden finder de fleste børn ud af, at nogle grænser er skarpt optrukne, mens andre kan være lidt mere uldne i kanterne. Den måde, man som barn finder ud af det på, er som regel ved at prøve grænsen af, ligesom Nora gør. De fleste børn vil altså let kunne forstå den sprælske pige med de store øjne, der bare ikke kan modstå den fristende røde grænse.
Bogen giver anledning til en god snak med barnet om grænser, regler og normer, man har i et samfund. Det at turde stille spørgsmålstegn ved grænser, der ikke giver mening for en, sådan som Nora gør i bogen, når hun spørger: "Hvad betyder det egentlig, at noget er forbudt? Er det det samme som farligt?", er en vigtig del af det at blive et selvstændigt, autonomt menneske, der kan træffe egne valg.
'Grænsen' er en billedbog, der får barnet til at tænke over grænser og regler, men måske også legitimiteten af den autoritet, der har opstillet grænserne. Men hvis man som forælder vil opmuntre sit barn til at tænke selv, må man måske tage det med? Hvis dette ikke skræmmer, kan billedbogen Hvorfor det? af Kaia Dahle Nyhus også varmt anbefales.
Kommentarer