Anmeldelse
Gode tider - nye farer
- Log ind for at skrive kommentarer
Med sikker hånd fører Kershaw læseren igennem det delte Europas komplekse historie i de første efterkrigsår.
Den estimerede britiske historiker er kendt for sin gedigne Hitler-biografi og bøgerne Den store katastrofe og Helvede tur-retur om første halvdel af det tyvende århundrede præget af de to forfærdelige verdenskrige. Denne bog er første halvdel af fortsættelsen om de første relativt optimistiske efterkrigsår, præget af en økonomi i fremgang, men også af splittelsen mellem Øst- og Vesteuropa og truslen fra atomkapløbet mellem de to stormagter USA og Sovjetunionen. Skæringsåret er 1973, hvor oliekrisen indvarslede en økonomisk nedtur.
Det delte Europa udviklede sig i to vidt forskellige retninger styret af hver sin ideologi. Østeuropa var reelt under sovjetisk overherredømme, mens Vesteuropa var fælles om en antikommunistisk ideologi. Kershaw analyserer fællestrækkene inden for de to blokke, men han viser også, hvordan nationalstaterne efterhånden gik forskellige veje, ikke mindst i Øst.
Kershaw konstaterer, at Vesteuropa ikke længere var optaget af at ekspandere, men af at sikre sin egen politiske, økonomiske og kulturelle identitet. Den fælles front mod kommunismen konsoliderede demokratiet i Vest. Sovjet havde ingen demokratiske traditioner, men dets satellitstater havde visse pluralistiske traditioner, som gav anledning til konflikter. De truende oprør kontrollerede Sovjet ved delvis at lempe, delvis at stramme.
Der var tale om en exceptionel lang periode med økonomisk opsving, som var verdensomspændende, men de stærkt stigende oliepriser i 1973 indvarslede en periode med vekslende økonomiske ned- og opture. Kershaw tegner et nuanceret og skræmmende billede af et Europa, der ganske vist var godt i gang med at konsolidere sig efter krigen, men som fuldstændigt var prisgivet den globale konflikt mellem atommagterne USA og Sovjetunionen og reelt uden indflydelse på sin egen skæbne.
- Log ind for at skrive kommentarer
Med sikker hånd fører Kershaw læseren igennem det delte Europas komplekse historie i de første efterkrigsår.
Den estimerede britiske historiker er kendt for sin gedigne Hitler-biografi og bøgerne Den store katastrofe og Helvede tur-retur om første halvdel af det tyvende århundrede præget af de to forfærdelige verdenskrige. Denne bog er første halvdel af fortsættelsen om de første relativt optimistiske efterkrigsår, præget af en økonomi i fremgang, men også af splittelsen mellem Øst- og Vesteuropa og truslen fra atomkapløbet mellem de to stormagter USA og Sovjetunionen. Skæringsåret er 1973, hvor oliekrisen indvarslede en økonomisk nedtur.
Det delte Europa udviklede sig i to vidt forskellige retninger styret af hver sin ideologi. Østeuropa var reelt under sovjetisk overherredømme, mens Vesteuropa var fælles om en antikommunistisk ideologi. Kershaw analyserer fællestrækkene inden for de to blokke, men han viser også, hvordan nationalstaterne efterhånden gik forskellige veje, ikke mindst i Øst.
Kershaw konstaterer, at Vesteuropa ikke længere var optaget af at ekspandere, men af at sikre sin egen politiske, økonomiske og kulturelle identitet. Den fælles front mod kommunismen konsoliderede demokratiet i Vest. Sovjet havde ingen demokratiske traditioner, men dets satellitstater havde visse pluralistiske traditioner, som gav anledning til konflikter. De truende oprør kontrollerede Sovjet ved delvis at lempe, delvis at stramme.
Der var tale om en exceptionel lang periode med økonomisk opsving, som var verdensomspændende, men de stærkt stigende oliepriser i 1973 indvarslede en periode med vekslende økonomiske ned- og opture. Kershaw tegner et nuanceret og skræmmende billede af et Europa, der ganske vist var godt i gang med at konsolidere sig efter krigen, men som fuldstændigt var prisgivet den globale konflikt mellem atommagterne USA og Sovjetunionen og reelt uden indflydelse på sin egen skæbne.
Kommentarer